Manuelle mellemblokposter Aalborg - Nørresundby
Kunne det ikke tyde på, at der ved ibrugtagningen i 23-04-1938 af den »nye« Limfjordsbro skete det, at posten ved Kastetvej blev nedlagt / flyttet og helt erstattet af posten på broen?
Kære Skjold
Jo, det er jeg enig med dig i. På min hjemmeside findes denne tegning fra 1939:
Som jeg opfatter det: Mellemblokposten ved Kastetvej har formentligt frem til 1938 haft armsignaler i begge retninger og disse har været betjent på stedet. Da den nye jernbanebro etableres, flytter man betjeningen fra Kastetvej og op i manøvrehuset på broen. Det nordgående armsignal ved Kastetvej lader man stå, men gør det elektrisk betjent. Det sydgående armsignal fjernes og erstattes af et 2-begrebs AM-daglyssignal, som placeres på sydenden af broen (kan ses på Georg Schmidts billede på min hjemmeside).
Kære Skjold
Jeg har gravet i mit arkiv og fandt "Linieblokanlægget paa Strækningen Aalborg-Nørresundby og dets Betjening, April 1939" - en sag på 44 sider, som jeg engang vil scanne og lægge på min hjemmeside. Min beskrivelse ovenfor af signalerne var husket rigtigt. Det er i øvrigt pudsigt at notere sig, at instruksen fastslår, at "Nørresundby Stations Grænse mod Syd er Hovedsignalet ved Kastetvej".
Bedste hilsner
Thomas