DSB F 472
På tidspunktet for billedet var der i Lunderskov på maskinfronten aldeles stille. Vamdrup havde to F-maskiner i rangerturen tur 46, hvoraf den ene rangerede i Vamdrup, og den anden fremførte de mange lokalgodstog der på den tid kørte mellem Vamdrup og Lunderskov. Vamdrup F-maskinen med personale klarede også rangerarbejdet i Lunderskov. I 1920 skete der en voldsom opblomstring af aktiviteterne i Lunderskov med mange maskiner i forbindelse med de store ændringer i Sønderjylland.
Så må det jo være en Vamdrup-F. Under Verdenskrigen havde Tyskland brug for både heste og kreaturer i stort tal, som Danmark var leveringsdygtig i, og en meget stor del af eksporten gik via Lunderskov-Vamdrup.