Vi kan konkludere

1) museet har på skrift bekendtgjort i henvendelse på svar at man vil destruere dem, såfremt museet ikke ønsker dem i sin samling. Det er skrevet af en centralt placeret medarbejder, så det må være museets holdning

2) der er ca 250 plader og de repræsenterer en salgsværdi på minimum 0,5 mio kr ved salg. Formentlig mere, såfremt de sælges over en længere periode.

2a) museet søger fondsmidler til projekter i lyset af, at man ikke mener at kunne dække projektomkostningerne ved ordinære indtægter/driftstilskud.

3) museet "leger" statsanerkendt, men er det ikke. Behøver således ikke at destruere.

4) museet har ikke taget stilling til hvad man vil med disse plader. Men tilkendegivet at de enten beholdes eller skal destrueres.

5) den tidligere chef har mundtligt jublet (fremsagt under møde) over udsigten til at klippe disse plader over som overflødigt souvenirskrammel.

Men vi kan også konkludere at museet ikke er professionel i sin kommunikation, hvadenten det er ord eller fysiske handlinger. Det medfører normalt tab af omdømme. Om det sker for tiden lader jeg den enkelte vurdere. På sin vis afspejler dette vel blot nutidens danske jernbane.