![Avatar](images/avatars/1750.jpg)
Danmarks Jernbanemuseums samling af lokomotivnummerplader
Må jeg foreslå at de mest indignerede samlet skriver til museet og tilbyder at benytte et par weekender i Odense og sætter pladerne op på en af de hvide vægge anvist af museet?
Så er de også nemmere at kategorisere når den tid kommer
Man kunne også støbe dem ned i et betongulv, så man får en lokomotivernes 'Walk of Fame' med inspiration fra den, der kendes fra Hollywood. Men det har så selvfølgelig ikke løst samlernes problem med under diverse påskud om at beskytte vores kulturarv (slå selv ordets faktiske betydning op i ordbogen - det har INTET med nummerpladerne at gøre) at skaffe sig plader til de private dagligstuevægge og til viderehandel, som tråden her udspringer af.
Efter hvad der er oplyst, har museet ingen konkrete planer for pladerne, deres status har været uændret de sidste 40-50 år, og personligt vil jeg ikke have noget imod, at det forbliver sådan de næste 40-50 år, til hovedparten af de tilstedeværende i nærværende tråd er døde og borte. Så bliver pladerne nemlig bevaret for 'eftertiden', og museet, dets frivillige og dets ansatte kan med lidt held slippe for mere ævl og kævl og sølvpapirshattedameri.
Specielt for museets frivillige, som jeg selv tilhører, vil det også være rart at slippe for de for nyligt fremkomne slet skjulte opfordringer til så at sige at "hugge af kassen" ved at formidle fotos uden om den almindelige og velbeskrevne forretningsgang herfor, som man samridig frimidigt erklærer ikke ønsker at følge, mens andre søreme skal følge nogle ikke eksisterende regler i ophavsretslovgivningen. Det er fuldstændigt BANG-BANG!