Litra AVM, "hvad er det" lige efter Piet van Deurs
Der var to løse glasblus i køkkenkupeen. De stod delvist ud for vinduet i kupésiden.
Lige under "dimsen" på taget var der et indbygget køleskab og (med betjening fra vognens endeperon) et "Køleaggregatskab", så dimsen må høre til køleaggregatet.
Så vil det give mening om det er en kondensator for kølemiddel - ved at lade luften omkring tage varmen, vil kølemiddelet gå fra gas til flydende form.
Men det kræver en elektrisk (eller måske damp) drevet kølemaskine.
Lyntogene havde en elektrisk drevet kølekompressor fra Sabroe, så teknikken var kendt på det her tidspunkt.
Ikke det store problem med kraftforsyningen i lyntogene; det kan jo planlægges under projektering og tages fra den alm. lysindstallation for så meget effekt har den næppe behov for.
Hvor kraften til en kølemaskine kom fra i en almindelig vogn - den kan jeg ikke lige gennemskue. Måske lysanlægget omend det kræver et par gode batterier og en velfungerende lader, som kun kan oplade under kørsel (men så mange stop havde nordpilen jo heller ikke).
Det kunne også være helt naturlig køling, hvor du har en klump is liggende "et sted".