Maskinchef ved de Jysk-Fynske Statsbaner O. F. A. Busses konstruktion af ”den lille P” for jernbaner med svag overbygning var faktisk lidt sensationel, idet det tillod nævnte jernbanestrækninger et rimeligt kraftigt lokomotiv med en efter forholdende tilfredsstillende trækkeevne. For at kunne opnå disse kvalifikationer, blev lokomotivet konstrueret som et såkaldt ”FOERNEY” type lokomotiv, eller bedre kendt under den tyske betegnelse som type ”ENGERTH”. Det vil sige, at den ellers normale efterhængte tender var sammenbygget som en støttetender med selve lokomotivet i en stiv ramme og i dette tilfælde understøttedes og styredes af en ”styrende bogie”. Det vil sige, at bogien stillede sig ind i kurver, rundt i disse samt endelig rettede sig ved udkørsel af kurven. Denne bogie tog var faktisk revolutionerende i sin udformning, at O. F. A. Busse kunne få optaget et patent, hvilket kan ses på en plade påskruet lokomotivet.

Lokomotivet blev omtalt i det anerkendte og førende europæiske maskintekniske jernbane tidsskrift ”Organ des Eisenbahnwesens“ i 1884, hvilket idag nok svarer til at få en lægelig artikel optaget i „The Lancet“ eller nomineret til en pris.

Teksten og tegningen her er fra et ”hyldest skrift” udgivet af Schwartzkopff i 1910 i anledning af ”den store P” blev udstillet og fik præmie ved Verdensudstillingen i Bruxelles i 1910.

Så, ja, den lille P var faktisk sensationel for sin tid.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tak Steff,
Ja, det mente jeg jo også at have læst engang, kunne blot ikke huske hvor. Med boggievogne som den viste, og forspændt to P(J)--lokomotiver aht. stigningsforholdene, ville togene i Thy absolut også have vakt opsigt. Tænk blot på de helt uvante små "amerikanske" midtgangsvogne på Lolland-Falster få år tidligere. Og her var der så tale om kombinerede side- og midtgangsvogne på bogier, hvor sidegangen havde særskilt indgang i vognsiden og midtgangen indgang fra endeplatform. Ret vildt.