I anledning af påsken løftes i dag en smule af sløret for en opsigtsvækkende jernbanehistorisk forskning, som har afdækket, at Thybanen af De danske Statsbaner (JFJ) oprindeligt var planlagt til at være meget mere end blot den langstrakte, snoede sidebane, den åbnede som i april 1882.

Omfattende arkivstudier har afdækket, at der var planlagt indsat P-maskiner af Otto Busse jr.s konstruktion på banen, og at disse flotte lokomotiver skulle fremføre persontog – endda i forspand – sammensat udelukkende af moderne bogievogne af særlig ”tysk-inspireret” konstruktion med både sidegang, storrum og åbne endeperroner. Otte Busse havde jo som bekendt tyske rødder. Der blev udarbejdet tegninger til personvogne, postvogne, lukkede godsvogne etc. til den nye bane.

Desuden ville der på banen antagelige være kommet til at køre særlige ”gastog”, dvs. tog med jernbanetankvogne med fedtgas til forsyning af Kgl. Dansk Fyrvæsens omfattende net af fyrskibe og lystønder i Limfjorden og Nordsøen.

I sidste halvdel af 1800-tallet var jordolieproduktet petroleum på kraftig fremmarch over hele verden, og særlige vogne til transport af disse for industrialiseringen så nødvendige dråber, var der også planer for, som f.eks. nedenstående lidt aparte tankvogntype til Det Danske Petroleums-Aktieselskab, der med sin beskedne tank (dengang kaldet: cisterne) på glimrende vis ville kunne have betjent de mindste bysamfund langs den nye Thybane.

En anden særpræget vogntype, som vi måske havde fået at se i Thy, var udviklingen gået den rigtige vej, er særlige vogne til transport af levende fisk som f.eks. havørred, sild, hornfisk, makreller, ål, torsk og ålekvabber, og hvad der nu ellers lever af fiskearter i Limfjorden, som ville have været store delikatesser i friskfanget stand i det indre Jylland og det sydlige udland.

Der blev udarbejdet et forslag om en bro over Oddesund, ligesom man overvejede en dæmning over sundet, men man lod sig i stedet nøje med et primitivt dampskib og nogle små sidebanetog. En fast forbindelse kom jo som bekendt først i 1938, hele 60 år senere, da en bro erstattede de færger, der indtil da havde overførte Struer - Thisted strækningens motortog. Muligvis troede politikerne ikke på De danske Statsbaners projekt; måske havde de en prikkende forudanelse om fremtidige statsbaneskandaler med ubrugelige tog som MK/FK og IC4 og baner som Midtbanen, muligvis gjorde andre forhold sig gældende, men i hvert fald fik jernbaneteknikerne nej til at realisere det særlige Thybane-projekt; de hev sig i håret og rev de fleste af projekttegningerne i stykker og smed dem i papirkurven, så kun en enkelt tegning af en bogievogn overlevede som et vidnesbyrd for en måbende eftertid om de store visioner for Thybanen. Gassen fes ud af projektet, det hele gik i fisk, og der skulle gå endnu næsten 10 år, før Statsbanedriften turde sætte den første danske bogiepersonvogn litra MD i trafik.

I stedet var det den nye havn i Esbjerg, der blev central for Fyrvæsenets vogne med fedtgas, mens Otto Busses berømte P-maskine dog blev realiseret og vakte berettiget opmærksomhed både i Danmark og i udlandet.

Og det er ganske vist.