Hej i stuen.

jeg er kommet i besiddelse af nogle klokker, men hvor har de været anvendt ?

jeg forestiller mig at de måske har siddet i en eller anden komandopost eller ligende.

venlig hilsen

Herold.

Hvordan er Du kommet i besiddelse af klokkerne (ingen navne - men kan det give et fingerpeg.)

Der står -U- på denne klokke. Står der noget på de andre -- i så fald hvad ???

Erik V.
www.evp.dk

.

Goddag Hr. Pedersen.

Jeg havde håbet at du ville svare ind da jeg ved at du ligger inde med et righoldigt billedearkiv af div. jernbaneeffekter, så måske havde du noget liggende.

Jeg har købt klokkerne på auktion på nettet sammen med andre jernbaneeffekter. Det eneste der antyder et stedangivelse er et stykke skinne fra R.H.J. (Randers Hadsund Jernbane) Det er indgraveret med "R.H.J. 1883 - 1923". Det er dog et stykke smalsporskinne, og der er jo Krone/Vingehjul på klokkerne, og jeg mener at R.H.J blev bygget om til normalspor da Stats Banerne overtog den, men det kan da godt være at de stammer derfra.

Jeg har fire klokker, de tre af dem står der -U- på og på den sidste står der -X-.
På siden af klokkerne er der en lille skrue så de kan åbnes, jeg vedhæfter lige tre billeder mere.

venlig hilsen
Herold.

Hej.

Med de nævnte Vingehjul, synes klokkerne at have / have haft noget med DSB at gøre, men der er jo -i årenes løb- set effekter, der synes at have skiftet ejer, selvom der stadig er mærket med et Vingehjul.

Når det er sagt (skrevet) synes bogstaverne at referere til telefonselskabernes gamle partssystemer, hvor op til fire abonnenter havde samme telefonnummer med et vedhæftet u = Ulla, v = Vega, x = ? og y = Ydun. Man fik et billigere abonnement, til gengæld kunne kun een af de fire abonnenter benytte telefonen af gangen, men de tre andre kunne høre (lyttemed til) alt, hvad der blev sagt.

Jeg kan ikke mindes, at der ved DSB (eller måske privatbanerne) har været benyttet sådanne partssystemer, men det kan mere DSB-telefonsagkyndige måske udtale sig om.

--------------------------------

I eet tilfælde har jeg dog set et sådant partssystem i brug.
HHGB - Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen, hvor een af stationerne havde en BYTELEFON med partsnummer. Jeg ved ikke, hvordan det har harmoneret med banernes tavshedspligt overfor kunderne, når de andre partsabonnenter har kunne lytte med.

Gav det lidt ??? -- lad os se, hvad andre kan bidrage med.

Erik V.
www.evp.dk

.

Tokkerup på Østbanen havde partstelefon. Det skete undertiden, at KTAS "tvangspartede" abonnenter p.g.a. utilstrækkeligt udbygget telefonnet; et forhold, der blev elimineret ved "fuldautomatiseringen".

De viste klokker ligner ikke de "ekstraklokker", KTAS dengang havde i sit sortiment.

M.v.h.
Niels

Tokkerup på Østbanen havde partstelefon. Det skete undertiden, at KTAS "tvangspartede" abonnenter p.g.a. utilstrækkeligt udbygget telefonnet; et forhold, der blev elimineret ved "fuldautomatiseringen".

De viste klokker ligner ikke de "ekstraklokker", KTAS dengang havde i sit sortiment.

M.v.h.
Niels

Hmm, Tokkerup, kan klokkerne ikke være fra Ringe?

Vitserne risikerer at blive for Ringe, hvis man Klokker så meget i det

Indmaden af klokkerne kan måske give et fingerpeg. I låget under klokken sidder spolerne, der får klokken til at ringe (alm vekselstrømsklokke). De andre spoler i bunden af kassen er mere usikre, umiddelbart ligner det en vekselstrømsbrummer (samme virkemåde som klokken) men det kan også være et relæ og så kan det være at relæet kan vælge mellem den ene eller den anden part i en partsledning. Spænding med forskellig polaritet får relæet til at vælge side. Men jeg kan ikke se nogen relækontakter som spolerne kan påvirke. Og hvorfor skulle klokken både kunne ringe og brumme? Linieopkald / lokalopkald?? Den firkantede ting foroven til højre er en kondensator, der enten kan være til at spærre for jævnspænding eller lade ringe- eller talestrøm ( jah hvad skal man kalde det..) passere. Bare lidt gætteri.

Nold

Hej re20000.

Du er i dine gætterier inde på det rigtige.

I et KTAS-"jubelskrift" fra 1931 gennemgås partsringesystemet over flere sider. Strøm, jævn/veksel, spændinger, jordforbindelser, strømretninger og jordforbindelser. Kondensatorer ( den firkantede - 2 Mf), polariserede relais´er og meget mere.

Dette skulle næppe være nødvendigt at gennemgå nærmere for at konstatere, at der er tale om sådanne parts-ringeklokker.

Om der så er nogen sammenhæng mellem Randers-Hadsund og de fotograferede DSB-klokker vil jeg gætte yderligere på.

Erik V.
www.evp.dk

.

Jeg har købt klokkerne på auktion på nettet sammen med andre jernbaneeffekter. Det eneste der antyder et stedangivelse er et stykke skinne fra R.H.J. (Randers Hadsund Jernbane) Det er indgraveret med "R.H.J. 1883 - 1923". Det er dog et stykke smalsporskinne, og der er jo Krone/Vingehjul på klokkerne, og jeg mener at R.H.J blev bygget om til normalspor da Stats Banerne overtog den, men det kan da godt være at de stammer derfra.

Sku' vi ikke lige, inden nogen konkluderer, at "opgaven er løst", slå fast, at
- RHJ aldrig har været "smalsporet", og
- banen aldrig blev overtaget af "Stats Banerne" (eller statsbanerne for den sags skyld ...)
...?

Blot for at undgå misforståelser, når fremtidens "nørder" graver på internettet, svælger i de historiske guldkorn, som i øvrigt findes til overflod på dette prægtige websted, og så i øvrigt helt naturligt bygger deres viden herpå

vh
LH

Det hører også med til historien, at RHJ blev - trods normalsporet - anlagt med et let og specielt profil:

Randers - Hadsund Jernbane (RHJ). infrastrukturforvalter: Local-Eisenbahnen-Betriebs-Gesellschaft, Hamburg. Infrastrukturejer: Randers - Hadsund Jernbaneselskab. Banens hovedspor (med broskinne-spor) set i retning mod Randers Privatbanestation fra en position mellem Moltkesgade og Fjordgade, Randers.
Anslået motivdato: Tidligst 1895. Fotograf: Emil Stæhr. Delsamling: Peer Thomassens samling/DJM. Filnavn: DJM01-00001887.tif.

M.v.h.
Niels

Efter Rowansk patent

Om R.H.J. blev overtaget af DSB eller ej er vel egentlig i denne tråd lidt ligegyldigt. Dog vil jeg gerne henvise til et andet sted på denne udmærket hjemmeside, http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=164
Jeg kan også lige anskueligøre det lette spor R.H.J. oprindelig blev anlagt med med et par billeder.

Jeg ligger forøvrigt også inde med nogle gamle DSB telefoner med krone/vingehjul på. Den ene af dem fulgte der en mindre kasse med til med hvad der ser ud som køleribber, og så ellers et krone/vingehjul på.

Måske kunne de komme til at fungerer sammen med de klokker vi skriver om her. Dog ved jeg ikke ret meget om at tilslutte sådan noget udstyr, og jeg vil nødig brænde noget af ved at prøve at sætte en eller anden form for strøm eller spænding til.

Nå, men her kommer to billeder at et skinnestykke fra R.H.J.

For øvrigt vil jeg gerne takke mange gange for alle dem der deltager i denne redegørelse for klokkernes mulige anvendelse og tid og sted angivelse.

hilsen Herold.

William Robert Rowan fik i 1882 dansk patent på broskinnespor med længdesveller. Sporvidden blev sikret med jernstænger mellem de sveller, der lå på langs under skinnerne. Konstruktionen var dog ikke helt ny - den havde været benyttet ved den bredsporede Great Western i England.

Broskinner ved RHJ vejede kun 13kg/m. Det letteste spor ved en normalsporet jernbane i Danmark. Her har jeg fotograferet en "skinneskive" for at vise den beskedne størrelse

Konstruktionen var dog ikke helt ny - den havde været benyttet ved den bredsporede Great Western i England.

Patenter, der ikke burde være udstedt på grund af manglende originalitet, er ikke noget nyt....

På museet i Ryomgård er der udstillet et telefonapparat med håndsving og 4 knapper mærket u,v,x og y.
Telefonen har sikkert været en del af linjetelefonerne på Djursland.
Skagensbanen havde samme type linjetelefoner - en sjældenhed ved privatbanerne. Ved privatbanerne var det normalt, at alle linjetelefonerne ringende samtidigt.

Skagensbanens tjenestekøreplan 1965 - 1966 giver følgende vejledning i brugen af linjetelefonen. Ønskes kontakt med Strandby station bruges knap u og 1 ringning, ønskes kontakt med Jerup station bruges knap u og 2 ringninger, kontakt til Ålbæk knap v og 1 ringning osv.

Kan klokkerne tænkes anbragt på rad og række i toglederens kontor for at give toglederen mulighede for at følge trafikafviklingen, eller har klokkerne været anbragt enkeltvis på stationerne for ved alvorlige driftsforstyrrelser at kunne tilkalde stationsbestyreren.

Om R.H.J. blev overtaget af DSB eller ej er vel egentlig i denne tråd lidt ligegyldigt. Dog vil jeg gerne henvise til et andet sted på denne udmærket hjemmeside, http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=164

Det var vist ikke undertegnede, der bragte DSB på banen - lige så lidt som "anden" om smalsporet.

Og tak for henvisningen; den var ikke helt ukendt.

V.h.
Niels

Sku' vi ikke lige, inden nogen konkluderer, at "opgaven er løst", slå fast, at
- RHJ aldrig har været "smalsporet", og
- banen aldrig blev overtaget af "Stats Banerne" (eller statsbanerne for den sags skyld ...)
...?

Nej, RHJ som sådan blev aldrig overtaget af statsbanerne, men ca. 4 km af strækningen fra Randers havn til Dronningborg Maskinfabrik bibeholdtes efter 31.03.1969 som sidespor til Randers station, men omlagdes i 1970 således at havnesporet gennem Toldbodgade forlængedes. Hvis man anerkender, at 5,7 km af Amagerbanen overgik til DSB i 1975, så er de ca. 4 km af RHJ vel også overgået til DSB. Hvori består forskellen? Driftsformen efter DSB's overtagelse af strækningerne var begge steder den samme.

Hej.

Det foresvæver mig, at jeg som barn for 70 år siden ofte har set disse tingester rundt om på Statsbanestationer og andre kontorer, der havde med trafikafviklingen at gøre. Der var jo her så meget andet spændende at se til som nu de store damplokomotiver, så disse små tingester gik jeg ikke op i. Linjetelefonen var jo en art partstelefon. Når et tog til- eller afmeldtes, ringede telefonen på alle stationer, men kun den, der havde det rigtig morsesignal tog telefonen. Nå et tog meldte sin ankomst kunne stationens ansatte måske være i gang med at fyre i ventesalen, luge ukrudt, være på toilettet, været ude i signalhuset langt fra telefonen på kontoret, så måske sad disse dimser rundt omkring inde, så den ansatte kunne høre, at telefonenen ringede, og han skulle tage den. Meldeklokken var jo anderledes kontant, men forinden skulle der jo foretages et og andet, så et ankommende tog havde fri bane til en station.

Jeg beklager, at jeg skulle havde kigget bedre efter dengang - og taget flere fotos, men nu er det 60 år for sent. Hæng mig ikke op på noget, for jeg er er kun sikker på, at de hang rundt om på stationerne.

Mvh BH.

På museet i Ryomgård er der udstillet et telefonapparat med håndsving og 4 knapper mærket u,v,x og y.
Telefonen har sikkert været en del af linjetelefonerne på Djursland.

Mon en telefon lignende denne:

Tak til Rithmester for de fine og tydelige billeder af linjetelefonen fra strækningen Randers - Ryomgård. Billederne viser:
Knap x: al = Allingåbro 1 kort ringning
me = Volkmølle 2 korte ringninger
Rå = Ryomgård 3 lange ringninger

Knap y: ag = Auning 1 kort ringning
ug = Uggelhuse 2 korte ringninger
flo = Floes 3 korte ringninger

Knap u Stø = Strømmen 1 kort ringning
Pi = Pindstrup 2 korte ringninger

Knap v Randers 1 kort ringning
Signaltjenesten Randers 2 lange ringninger
Signaltjenesten Rå = Ryomgård 3 lange ringninger.

Den viste type linjetelefon i denne tråd havde netop til formål at minimere de forstyrrende ringninger på stationskontorerne. Se Bent Hansens indlæg.