Når det er skrevet - kan jeg undre mig over, at man på en (ganske vist mindre) jernbanestation (var det HHGB eller ØSJS - jeg har ikke tid til at undersøge det lige nu), kunne tillade sig at benytte en partstelefon, som den officielle telefon - det kan ikke have været alt, der var for andres øren.

Tokkerup Station på ØSJS havde faktisk partstelefon, se her:

Klik på billedet for højere opløsning.

Efter gymnasiet i 1964 skulle jeg vente 1 år på at blive optaget på seminariet. Jeg påbegyndte derfor 15.09.1964 en assistentaspirantuddannelse ved KTAS, der bl.a. indebar turnustjeneste ved "Provinskontoret", hvor man ekspederede abonnentsager i 03-området.

Baneformanden i ovennævnte sag overtog partstelefonen mod en afgift på kr. 250 (en nyoprettelse kostede 1.000).

Under mange centraler i 03-området var nettet utilstrækkeligt udbygget, hvorfor KTAS måtte "tvangsparte". Om det var årsagen til partstelefonen i Tokkerup, ved jeg ikke.

Pr. 01.11.1966 blev jeg tjenestemand i KTAS, og pr. 02.02.1967 mødte jeg på Flyvevåbnets Rekrutskole i Gedhus for aftjening af værnepligt ved Forsvarets Intendanturkorps (FIK/FLV, hvor jeg blev i 18½ år). Jeg vendte ikke siden tilbage til KTAS (og kom aldrig på seminariet). Og Østbanen fik sit eget kapitel .....

Så fik vi da hevet lidt mere jernbanestof ind i tråden igen!

Bedste hilsener
Niels