Brejning station i billedbasen

Hej Morten F. L.
Teksten til billedet fra Brejning
DJM01-00006245 [image] er ikke korrekt.
Det er ikke et blokapparat der er bag stationsmester Vestager, det er blinkapparatet der forsyner de to fremskudte signaler med strøm. Der er et tableau i hver side af signalerne og lige under det højre tableau er dag/natomskifteren der kunne sænke lysstyrken om natten. Hvis den tjenestegørende glemt at stille om efter solnedgang fik han en gevaldig fløjtekoncert når togene passerede eller skældud af lokoføreren hvis det var et standsende tog. Under blinkapparatet sidder, som du rigtigt påpeger, et sikringspanel.
Brejning station var ikke togfølgestation og deltog ikke i af- og tilbagemelding. Centralapparatet (Siemens og Halske) var til centralaflåsning af sporskifterne og til betjening af dækningssignalerne, ingen udkørselssignaler og ingen spejlæg, for togføreren klarede selv afgangen. Der var sidespor med forbindelse til hovedsporet mod Fredericia i begge ender samt i nordenden en transversal mellem hovedsporene. Togene meldtes via et vækkeapparat fra henholdsvis Børkop og Munkebjerg. Ved sen vækning fra Børkop kunne et gennemkørende tog standses for at sikre publikums overgangen til perron to når der var standsende tog mod Fredericia.
Med de venligste hilsener
Jan-Eddie

Hej Morten F. L.

Hej Jan-Eddie,

Museet og jeg takker og bukker. Det vil blive rettet omgående.

Mange gode hilsner
M :-D rten

Hej Morten F. L.

Hej Jan-Eddie,

Museet og jeg takker og bukker. Det vil blive rettet omgående.

Og så er det rettet, og din fine tekst er blevet indarbejdet. Det er rigtig lækkert, når der kommer navn på "de gamle", og når der kommer en så fyldestgørende fortælling som din "ud af det blå". :-D :-D :-D

samt i nordenden en transversal mellem hovedsporene

Det med transversalen er interessant. Billedet er taget i 1955. I 1955 var Brejning jf. TIB betjent af stationspasser hele døgnet. Hvorledes blev transversalen betjent?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

samt i nordenden en transversal mellem hovedsporene

Det med transversalen er interessant. Billedet er taget i 1955. I 1955 var Brejning jf. TIB betjent af stationspasser hele døgnet. Hvorledes blev transversalen betjent?

Fandt svaret i SR 1935 § 58 - rangering gennem transversalen foretoges af togpersonalet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Det med transversalen er interessant. Billedet er taget i 1955. I 1955 var Brejning jf. TIB betjent af stationspasser hele døgnet. Hvorledes blev transversalen betjent?

Brejning station havde en stationsmester og to stationspassere (den ene var min far). Som jeg husker det var mester på arbejde fra 5 morgen til godt middag. En stationspasser fra 7 - 15 og den anden fra 15 - 23. Men det er altså frit fra hukommelsen.
Transversalen blev benyttet når der blev rangeret i sidesporet af nordgående godstog. Jeg tror det vR 2707 ved 8-tiden.
I forbindelse med f.eks sporarbejde og venstresporkørsel fra Vejle var der udkommanderet en trafikassistent til Brejning som så blev togfølgestation og kunne via transversalen lede togene fra Vejle tilbage i højre spor.
Transversalen og den nordlige forbindelse til sidesporet blev fjernet i beg. af 60'erne. Rangering blev derefter foretaget af et sydgående standsende persontog (tog 922 solo MO) ved 10-tiden. Men der var ikke megen vognladningstrafik på sidesporet og det blev taget op i forbindelse med automatiseringen af strækningen i 1965/66.

Vestager kæmpede forøvrigt i mange år for at få lyntogene til at standse fast i Brejning. Der var til op i 60-erne en hel del rejsende fra hele landet der skulle besøge slægtninge på åndsvageanstalten i Brejning, og for at gøre det nemt for de pårørende syntes Vestager at lyntogene passende kunne standse. Den gang var der bybus i Brejning så det var bekvemt at komme op til institutionen. Åndsvageanstalten var ganske stor ca 1.600 patienter (i dag ville man kalde dem borgere).