En landstation i Østjylland - men hvilken?
I DSBs nytårshæfte 1955 følger man landdelseksprestoget 23-945, der skifter tognummer fra 23 til 945 i Fredericia.
Et af fotografierne er dette:
Teksten lyder: "Tog 945 afbryder et øjeblik det daglige rutinearbejde på den lille station. Snart går arbejdet videre: gods udleveres, banepakker sendes, post stemples og sorteres, telegrammer afsendes. Statsbanerne varetager på mange stationer også Post og Telegrafvæsenets interesser."
Der står ikke noget om, fra hvilken landstation billedet stammer. Man kan af rækkefølgen af billederne i nytårshæftet udlede, at billedet må være fra Daugaard eller en landstation nord derfor.
Jeg kan ikke se, hvor vi er. Men mon ikke herreværelset kan komme med et bud og eventuel fotodokumentation?
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen