Hjælp, hvad er dette der ligger på den åbne fladvogn
Godmorgen
Engang imellem bør man jo nok følge reklamer i TV, bl.a. fra Louis Nielsen eller Synoptik. Bemærkningen fra Anders D fik mig til igen at se på den tilsendte mail med billedet og ganske rigtigt står der bl.a. i uddrag:
”På fotoet af Specialvogn 447 optaget i 1966 (CvK), ser jeg uventet at de 2 fyrkasser jeg tidligere har talt om, ligger bagved specialvognen”.
Og videre:
”På forpladen havde fyrkasserne en ca. kvadratisk pukkel af samme størrelse som en Macutty-fyrdør på E-maskiner. Midt i puklen var et hul ca. 100 mm i diameter”.
Ved at se på HL af de store lokomotiver kan man ganske klart afgøre, at det IKKE drejer sig om fyrkasser til litra
D IV
E II
H I
H II
R I eller
R II
Desværre viser HL for litra P ikke overhederør men formen passer slet ikke. Litra PR er magen til litra R.
Derimod passer fyrkassen til den tidligere viste HL af BR 50/Litra N på en prik herunder og desuden er det stålfyrkasser!
Giver beskrivelsen af forpladen anledning til bemærkninger om evt. anden indfyring end kul?
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Iøvrigt tak for hjælpen ind til nu.