Kære Johnny

De tre lanterner på et antal litra Mo var for at kunne opfylde signalbehovet for kørsel i det daværende Vesttyskland (og DDR), hvor der krævedes at der kunne føres tre lys. Under hvilke omstændigheder skal jeg ikke kunne udtale mig om, da jeg ikke er bekendt med det tyske signalreglement og det er ikke nødvendigt for at svare på dit spørgsmål.

Nedennævnte er så godt som gældende indtil 1975, hvor signalreglementet blev ændret fra ”Signalreglement af 1944” (SIR 44) med rettelser og til ”Signalreglement af 1975” (SR 75) og hvor underretningssignaler generelt som i ældre tid bortfaldt.

Generelt var (i SIR 44) DSB anvendelse af lys (om natten) og ”underretningssignaler” i form af enten farvet lys eller farvede runde plader (om dagen) et kørende signal, der skulle vise andre lokomotivfolk, togførere, stationspersonale, personalet i signalposterne og folk der arbejdede på og ved banelinjen (f. eks. banekolonner), hvilket slags tog der her kom kørende. Det var altså primært for at kunne BLIVE set og sekundært for at kunne se.

Om dagen førte tog optaget i tjenestekøreplanen intet lys, om natten et hvidt frem (Nr. 63, Almindeligt kendingssignal). Bagest signal nr. 69 ”Almindeligt slutsignal” med en gul gennembrudt skive om dagen og hvidt blinkende lyst frem og rødt blinkende lys bagud. Jeg skal her ikke komme ind på de tidligere forordninger og ændringer i SIR 44 hen ad vejen.

Altså havde lokomotiver og motorvogne m.fl. KUN brug for EN lanterne SAMT en ekstralanterne for at kunne vise andet end almindeligt kendingssignal nr. 63 frem. På damplokomotiverne var den almindelige lanterne anbragt nederst (nem at komme til) mens den anden lanterne (ofte benævnt særtogslanternen) enten ikke var monteret eller monteret øverst på røgkammerdøren eller røgkammeret foran skorstenen.
Særtogslanternen blev så anvendt til enten at lyse hvidt (Nr. 65 ”Kendingssignal for særtog”) om natten (dag en hvid skive) eller der blev monteret en farvet skive foran glasset, der kunne være rød, gul eller grøn afhængig af hvilket kendingssignal lokomotivet skulle vise, f.eks. arbejdstog, venstresporskørsel på dobbelt sporet bane etc.

Efterhånden som diesellokomotiverne tog over ændredes bestemmelserne sig således, at ved Signal nr. 63 blev den øverste lanterne der anvendtes og at særtogslanternen blev den nederste, da det jo unægtelig var nemmere at placere en farvet skive nederst end at skulle kravle op og montere denne på den øverst placerede.

I begyndelsen af 1970´erne var dampen væk og signalreglementet trængte til en kraftig revision. Derfor udkom SIR 75, der gjorde op med en hel masse ældre tiltag, bl.a. de mange forskellige former for kendingssignaler med skiver og farver. MEN det medførte så en del ”panik” blandt jernbaneklubberne og det daværende DSB museumstog, da alt traktionsmateriel nu pludselig skulle udstyres med en 3. lanterne for at kunne opfylde kravet til SR 75.

Så svaret på dit spørgsmål er både ja og nej. HVIS litra Mo med 3. lys front kørte i Danmark før 1975, skulle den selvfølgelig ikke have lys i alle tre lanterner, kun et om natten, men alle tre med lys efter 1975.

Om nogen Mo (ud over 1846 på Danmarks jernbanemuseum) fik en 3. lanterne (nu afmonteret) ved jeg ikke, da der gælder (igen) andre regler.
Håber det har givet dig en forhåbentligt fornuftigt svar. Men i al almindelighed henviser jeg til dette, der kan give svar på de fleste spørgsmål samt ikke mindst visualisere det hele.
http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/lex/kilde.htm

Med venlig hilsen

Steffen Dresler