Avatar

Kalenderlåge nr. 10 - DSB K 582 - Rosendal

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 10/12 2012, 21:46 (4289 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]
Det var ganske rigtigt et lille udsnit af den imponerende "byggeplade" på DSB K 582.


[image]
I lørdags var jeg en tur i Nordsjælland og opleve rigtig damp i sneen i form af Nordsjællands Veterantogs tur til Rosendal Julemarked.
På billedet er K 582 netop ankommet til Helsingør (fra Hellerup) med 11 vogne på krogen. Til højre holder GDS L 1 og venter på at overtage halvdelen af toget. Hornbækbanens krydsningsspor er for korte til maskine og 11 vogne, så der må køres i to afdelinger.


[image]
Efter deling af toget afgår første afdeling fra Helsingør og snor sig over havnen forbi det gamle Helsingør Skibsværft til Hornbækbanens lokalstation i Grønnehave.


[image]
Her er anden afdeling netop ankommet til Rosendal trinbræt (mellem Skibstrup og Saunte). Folk fra første afdeling med barnevogne måtte vente på anden afdeling med pakvognen, hvor barnevognene blev transporteret. Den bagerste HJ-vogn var til juletræer.


[image]
Vandtagningen i Gilleleje blev hurtigt overstået, for brandhanen var frosset...
Man besluttede sig for vandtagning i Grønnehave, så der blev sparet på dampen.


[image]
Efter vandtagning i Grønnehave kunne der åbnes for dampvarmen og det blev der. Billedeteksten kunne være: Nykogte passagerer a la SB C 32.
Der var vist også et problem med manglende strøm og deraf manglende lygteføring men hvordan det blev løst ved jeg ikke, for da var mine tæer endegyldigt bundfrosne og jeg valgte at køre hjem.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak