Signalhus, Randers 1916
men vides det, om dette signalhus rent faktisk blev bygget ?
Kære Asger
Jeg har ikke et endegyldigt bevis for, at det viste signalhus blev bygget. Men jeg har lidt materiale, der indikerer, at det blev bygget.
I forbindelse med anlæg af dobbeltsporet Langå-Randers blev der udarbejdet forskellige anlægstegninger. Jeg har i mit arkiv en tegning "Lg-Rd. 6, 3013a, dateret 4. juli 1935. Et udsnit af tegningen vises nedenfor. Klik på tegningen for højere opløsning. På tegningen er indtegnet de to nye signalhuse samt et "Nuværende signalhus" (markeret med rød cirkel). Så vidt jeg kan se, ser signalhuset "set oppefra" ud til at være (nogenlunde) magen til det, der er på Hennings tegning. Afvigelsen består primært i, at signalhuset på sporplanen er markeret med fire "udstående" hjørner, hvorimod signalhuset på Hennings tegning har "rene" hjørner. Signalhuset på Hennings tegning er placeret anderledes i forhold til sporene. Men det kan jo skyldes, at sporene på 1916-tegningen ligger anderledes end sporene på 1935-tegningen.
Randers stations nye sikringsanlæg (der vel mere eller mindre er det, der eksisterer i dag), blev ibrugtaget kl. 12.20 onsdag den 11. maj 1938. Kilde: Brev af 3. maj 1938 fra 2. distrikt til Trafiktjenesten med kopi til Randers station, arkiv: Thomas Boberg Nielsen.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Udsnit af tegning "Lg-Rd. 6, 3013a", dateret 4. juli 1935. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.