Skiltegætter - Epilog: Dragør-Limhamn revival II (5 fotos)
Fortsat fra forrige indlæg, som sluttede med:
Herefter var bilister henvist til broen og gående og cyklister til Øresundståg.
Indtil 01.06.2017, hvor www.cykelfaergen.com indleder sejlads med 3 dobbeltture dagligt fra Dragør gl. færgehavn til Limhamn fiskerihavn med M/S ELEPHANTEN for fodgængere og cyklister:
M/S ELEPHANTEN, bygget 1940 af Brdr. Nipper, Skagen. (Foto: cykelfaergen.com).
M/S Elephanten er tidl. marinekutter Y338 og Forsvarsministeriets tidligere stationsskib og tjenestefartøj fra Christians Ø. Det blev benyttet til øens officielle sejladser og søredning i øvrigt. Fartøjet er 18 meter langt, 5 meter bredt, stikker lidt over 2 meter og ligner faktisk også en grå elefant. Forsvaret bortauktionerede i februar 2012 skibet, efter det oplyste via net-auktion på et bud pålydende kr. 100.000.
Det har royal tilladelse til at føre elefantordenen:
Foto: 25.07.2017 (nm).
Sidste sejldag i år er foreløbig 30.07.2017 (der er havnefest i Limhamn den weekend), og en genoptagelse næste år beror på, om de svenske søfartsmyndigheder vil tillade lige så mange passagerer, som de danske.
M/S ELEPHANTEN ved Dragør gl. færgepier, 27.07.2017 (nm).
Niveaufri passage af Øresundsbanen, 25.07.2017 (nm).
M/S ELEPHANTEN i Limhamn havn, i baggrunden Ön. Foto: 25.07.2017 (nm).
I min tro på vejrprognosen tog jeg med på turen den 25.07.2017, der indtil nu har vist sig at være dårligste dag i indeværende uge. "Men så kommer der ikke skygger på billederne". Limhamns havn og by har udviklet sig omkring cementindustrien, der fik sine råstoffer fra det store kalkbrud syd for byen. Der har således været smalsporet industribane, der transporterede råstofferne op gennem byen til fabrikken ved havnen, og der har været koncessioneret, normalsporet privat jernbane fra Malmö.
Derfor var det nærliggende at kratte lidt i Limhamns historie som jernbaneby på samme måde, som jeg i sin tid gjorde det i Karlskrona og Karlshamn.
Og det var måske en idé at lægge resultatet op her i forum?
Bedste hilsener
Niels