Men du er på den rigtige lokalitet, Carsten:

The Malta Railway, Museum Station, juni 2003 (nm).

Den metersporede jernbane fra Valletta til bymurens fod ved øens opr. hovedstad Mdina (Rabat) blev åbnet i 1883. I 1900 forlængedes banen i tunnel under Mdina til Museum Station nord for byen. Strækningslængden var 11,1 km.

I 1905 åbnedes en sporvejslinie, som delvist konkurrerede med jernbanen; men den måtte opgive i 1929 på grund af den omsiggribende bustrafik. Denne var selvsagt også en trussel mod jernbanen, der måtte dreje nøglen om pr. 31.03.1931.

Mere om jernbanen: http://en.wikipedia.org/wiki/Malta_Railway .

Malta's bustrafik udviklede sig efterhånden til en ren turistattraktion i sig selv, og fungerede i mange år efter den såkaldte "owner-operator model". Busserne var bygget lokalt og ofte på bedagede chassiser, bl.a. fra gamle militærkøretøjer. Malta's indtræden i EU betød bl.a. skærpede krav til såvel materiellet som køre-/hviletid, og øens busdrift blev i 2011 "normaliseret" efter et udbud, ARRIVA vandt. Et antal traditionelle Malta-busser er bevaret under organisationen "Heritage Malta".

Mere om Malta's busdrift: http://en.wikipedia.org/wiki/Malta_bus .

Oprindelig havde hver vognmand sine egne farver på vognene. Dette blev dog i tidens løb standardiseret, og i 1975 så busserne således ud:

Malta busser ved den centrale busterminal i Valletta, 09.1975 (nm).

Efter en omstrukturering i 1977 blev farveskemaet dette:

Malta busser ved den centrale busterminal i Valletta, 06.2003 (nm).

P.S.: En fin beskrivelse af en togrejse med The Malta Railway findes i Monsarrat's absolut læseværdige roman "Kapellanen på Malta"

Du har stafetten, Carsten!

Bedste hilsener & tillykke
Niels