Kulkassen på F 500
Hej Tommy!
På det omtalte billede optaget i Kødbyen angiveligt i 1949, har F 500 stor kulkasse, men ingen TB. Man kan dog se, at konsollen for TP sidder på kedlen.
Ser du i DRM I (tegning 15 – III, rettelse I. 50) er maskinen overhovedet ikke nævnt i 1950 (?), men nævnt på tegning 14d – II rettelse VIII.52 som havende TB.
Ser man efter i DRM tillæg II bliver den udstyret med TB i oktober kvartal 1950, men der er i samme intet nævnt om en større kulkasse. Ændringen med TB bør så være gennemført et sted i sensommeren 1950, da den ikke er nævnt i juli kvartal. Altså med den usikkerhed der er.
Jf. andre informationer har nr. 461, 473 – 500 fået monteret større kulkasse fra perioden 1951 og frem (nr. 651-665 havde det ved leveringen i 1949). Men INGEN bemærkninger overhovedet i DRM I og II om forhøjede kulkasser.
Jeg råder ikke over (vidende om) nogle skrivelser, der enten be- eller afkræfter monteringen af en større kulkasse fra 1951 og frem, men kun et notat med hvilke nr. der har større kulkasser, men uden datoangivelser.
Men skal vi tage billedet for pålydende m.h.t. år, passer det jo med en manglende TB, da maskinen jo tydeligvis kun har DB. Dette harmonerer dog ikke med kulkassen CIRKA 1951 og frem.
Men passer årsangivelsen sammen med info vedr. TB i tillæg II, så har maskinen altså fået monteret større kulkasse FØR 1950/1949.
Det er desværre ikke ualmindeligt med ”lettere uoverensstemmelser” i DRM og dermed DRM I og DRM II tillæg, imellem.
Så ud fra ovennævnte kan jeg ikke umiddelbart hjælpe. Det hele eller intet kan være rigtigt.
Steff