Achenseebahn 1977 (4 + 1 fotos)

af Niels Munch, 30/7 2016, 14:36 (3043 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 30/7 2016, 15:01

Go' eftermiddag i Forum,

Vi sluttede i Jenbach hos Zillertalbahn. Men som både Lars Møller Jensen og Georg Schmidt i tråden om ZB 1968 med fine illustrationer har gjort opmærksom på, så var der også andet i Jenbach, nemlig Achenseebahn:

[image]

[image]

[image]

[image]Achenseebahn lok 3 i Jenbach, alle fotos 22.06.1977 (nm).

AB lok 3 (opr. navngivet GEORG) er bygget 1899 af Wiener Lokomotivfabrik AG, Wien, Werk Florisdorf, f.nr. 703. Tandhjulsbanen er system Riggenbach. Sporvidde 1000 mm.

AB rullende materiel: http://www.pospichal.net/lokstatistik/16690-ab.htm .

Desværre var der ikke tid til en tur til Achensee, og hjemturen til Zell am See foregik ad samme vej som udturen over Gerlospass og med en lille pause i Krimml, hvor det tilfældigvis var togtid:

[image]Pinzgauer Lokalbahn, ÖBB 2095.03 klar til afgang med tog til Zell am See, Krimml 22.06.1977 (nm).

"Hjemme" i Zell am See besøgte vi selvfølgelig Pinzgauer Lokalbahns depot i Tischlerhäusl m.v., og der findes en - endnu ikke scannet - diakasette derfra. Den kan vi evt. vende tilabge til.


Bedste hilsener
Niels

Avatar

Achenseebahn 1977 - 2007

af ThomasHansen ⌂, 31/7 2016, 06:39 (3043 dage siden) @ Niels Munch

Hej

Vi var der i 2007. Se note med fotoalbum her:

Achensee

--
Hilsen

Thomas

Achenseebahn 1977 - 2007

af Niels Munch, 31/7 2016, 09:13 (3043 dage siden) @ ThomasHansen

Tak for kigget, Thomas.

Bl.a. hæfter jeg mig ved det Schöma-diesellokomotiv, der 1995 kom fra Inselbahn Langeoog.

Lokomotivet, der ikke kan befare tandstang-strækningen, benyttes fortrinsvis til rangering i Jenbach.

M.v.h.
Niels

Militære jernbane transporter i 1930erne
Militære jernbane transporter i 1930erne

Per Finsted fra Dansk Militærhistorisk Selskab (www.chakoten.dk) har skrevet en artikel om militære jernbanetransporter i 1930erne. Jernbanen.dk har leveret tegninger til artiklen og har som tak fået lov at bringe artiklen her.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak