Københavns 2. banegård

af Bendix Riis, 6/6 2012, 16:41 (4551 dage siden)

Jeg har for nylig genlæst John Poulsens "Københavns banegårde".
Det er sjovt at se på de gamle billeder, og der dukker mange detaljer frem, som jeg ikke har lagt mærke til, da jeg læste bogen første gang.
På side 43 er der et billede af Klampenborgbanens station, drejeskive og remise.
Tværs over de to spor til remisen går der tilsyneladende et smalspor, som fortsætter hen langs remisen og forsvinder under rækken af toetagers personvogne.
Det ser ud som om, at sporet i den anden ende måske har fortsat ind til det, som hedder lystationens accumulatorskur.
Er der nogle af de meget vidende deltagere på dette forum, som kan forklare, hvad det har været brugt til?

Et andet spørgsmål drejer sig om billedet på side 49.
Der kan man se sporskifte fra det venstre spor under perronhallen til det andet spor. Er denne mulighed for at krydse fra det ene spor på ankomstsiden til det andet, at de dengang nye P-maskiner var for lange til drejeskiven?
Jeg mener at have læst, at man ikke kunne vende P-maskinerne på banegården, men at man måtte sende dem ud på en "lille" tur nord for banegården, hvor det var muligt at vende dem på sportrekanten der.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak