Kære alle

Jeg er ved at skrive korte omtaler af de selskaber, som gennem tiden har kørt rutekørsel for HT/HUR/Movia område H. Mit fokus er derfor på denne kørsel og ikke så meget kørslen i resten af landet. Jeg har i den forbindelse skrevet en omtale af DSBs rutebil/buskørsel, som jeg derfor tillader mig at lægge her i forhåbning om at få gode input, kommentarer, rettelser og tilføjelser m.v. Usikre oplysninger, eller oplysninger, som ønskes præciseret er markeret med fed tekst.
Se også tilsvarende omtaler af LF-Busog Østbanen/Østtrafik.
Skriv herunder hvis du kan bidrage med yderligere - du er også velkommen til at skrive til jesperincopenhagen@gmail.com.
På forhånd tak!

---
DSB Rutebiler
DSB busser
DSB busser a/s
Combus a/s
Combibus a/s
Comfort Bus A/S
Når der ses bort fra en elektrisk bil mellem Københavns daværende centralbanegård og Frihavnen, som kan spores tilbage til 1905, begyndte Statsbanerne omnibusdriften i 1932.
Statsbanerne havde i 1920’erne været meget afvisende over for at gå ind i rutebildrift og havde kæmpet hårdt for, at bilruter, som konkurrerede med banerne, blev lukket. Under generaldirektør Peter Knutzons ledelse blev rutebilpolitikken lagt 180 grader om, og Statsbanerne søgte nu at overtage konkurrerende ruter eller erstatte tabsgivende banestrækninger med rutebiler. De første ruter blev åbnet 1. juli 1932 vest for Sønderborg, da DSB kort forinden havde opnået eneret på rutebilkørsel i Sønderborg Amt.
Allerede 1. oktober samme år var de statslige rutebiler også kommet til Sjælland med bl.a. delvis overtagelse af ruten København-Kalvehave (senere STS-linje 52, så 552, så 256 og nu 102A). Og sådan overtog eller oprettede Statsbanerne den ene rute efter den anden, så man i 1935 med 204 rutebiler drev 64 ruter med en samlet længde på 2663 km over hele landet.
Af andre ruter i Københavnsområdet kørte Statsbanerne Ålholm Pl.-Roskilde-Korsør (senere linje 122), Ålholm Pl.-Taastrup (123), Toftegårds Pl.-Køge (121 - overtaget fra Hvidovre Rutebiler - #32), Taastrup-Køge (126) og Roskilde-Hundige-Greve Strand (127). I de følgende årtier blev især linje 121 udvidet til at have et utal af linjevarianter langs Køge Bugt, og på denne linje sås også forskelligt utraditionelt materiel: “Røde Orm” opbygget efter trailerprincippet med chaufføren i et særskilt førerhus adskilt fra passagererne og dobbeltdækkere.
Måden, DSB overtog mange af de private ruter på, var kontroversiel. Når en koncession udløb og hvis ruten indgik i DSBs "ønskeseddel" for fremtidigt rutenet, kontaktede man først ejeren for at få en frivillig aftale. Hvis det ikke lykkedes, hvad det sjældent gjorde, ansøgte DSB amtsrådet om at overtage ruten. I enkelte tilfælde afgjorde amtsrådet sagen til DSBs fordel, men ellers var finten, at Trafikministeren skulle afgøre tilladelsesspørgsmål, når de lokale myndigheder, amtsråd, byråd og sogneråd ikke var enige. Hvis blot én af disse myndigheder anbefalede DSBs ansøgning, skulle sagen forelægges for ministeren, som konsekvent afgjorde sagen til fordel for DSB - man ejede vel ikke statsbanerne for ingenting...
Med overtagelsen af ruterne, overtog DSB også personalet og materiellet, og i mange tilfælde blev den hidtidige ejer tilbudt at blive driftsleder med incitamentskontrakt. På den måde blev DSBs rutebiler organiseret og styret meget mere decentralt og effektivt sammenlignet med jernbanedriften. I 1957 var der 19 lokale driftsledere, hvoraf 11 var tidligere private rutebilejere.
Det blev fra starten pålagt statsbanerne, at rutebildriften skulle ske på samme enkle måde, som de private rutebilejere praktiserer, og i begyndelsen var rutebildriften lagt direkte under generaldirektoratet udenom driftsledelsen for jernbanen. Som følge af den fortsatte udvikling af rutebildriften, blev Statsbanernes organisation ændret fra 1. april 1954, så Statsbanernes Rutebilvæsen blev oprettet med en rutebilchef som daglig leder. Derved kunne alle funktioner, som før hørte til forskellige afdelinger i generaldirektoratet, samles under én hat [DSBR s. 7].
De første ruter opkøbte Statsbanerne som nævnt typisk fra private vognmænd, men senere blev nettet i høj grad også udvidet gennem erstatningskørsel for nedlagte urentable jernbanestrækninger og -afgange. Det gjaldt også i det senere HT-område. DSB overtog Slangerupbanen i 1948, og da banen i 1954 blev forkortet til Farum, etablerede Statsbanernes Rutebilvæsen linje 360 Farum-Slangerup og 361 Allerød-Slangerup. Senere samme år overtog DSB linje 307 Hillerød-Frederikssund-Roskilde, og året før var linje 359 Ballerup-Frederikssund oprettet i stedet for nogle svagt benyttede aftentog.
I Hørsholm-området oprettede DSB Hørsholm-Helsingør (senere linje 353) i 1949, og i 1957 overtog Statsbanerne De Gule Omnibusser og linjerne 184 Hans Knudsens Pl.-Usserød, 185 Hans Knudsens Pl.-Hillerød/Karlebo og 314 Jægersborg-Hørsholm-Hillerød. Sidste skud på stammen blev overtagelsen af De Grønne Rutebiler ved Henry Hansens linje 313 i 1971.
DSB havde buskørsel overalt i landet, men mere koncentreret nogle steder end andre. Omkring 1970 omfattede DSBs rutenet 7.600 km ruter, som især var tæt på Fyn og Bornholm samt i Østjylland.
DSB kørte også buskørsel til udlandet. I 1950 oprettedes en international organisation for jernbanernes busruter - URF - som stod bag oprettelsen af Europabus på tværs af landegrænserne. DSB kørte fra maj 1951 ruten København-Kolding-Hamburg og fra 1954 også via Gedser-Grossenbrode. Allerede i 1962 trak DSB sig dog ud af samarbejdet, men fortsatte dog med at være medlem af URF, inden organisationen blev nedlagt i 1990 [DSBPS3 s. 158+BF29.14-19].

Da HT blev etableret 1. oktober 1974, skulle alle halv- og heloffentlige selskaber indgå i det nye driftsselskab, og det betød et farvel til DSBs røde rutebiler i Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter. Der var dog enkelte undtagelser, nemlig de ruter som primært kørte i Vestsjællands og Storstrøms amter, men også havde en del af ruten i HT-området. Det drejede sig om ruterne Holbæk-Roskilde (senere 107 Holbæk-Kr. Sonnerup/Ågerup), Roskilde-Korsør (tidligere 122, senere 234 og nu 240/234), 115 Holbæk-Ejby (senere 228) og Valby-Køge-Stege (senere STS-linje 52, så 552 Solrød Strand-Køge-Stege, så 256 Køge-Stege og nu 102A Køge-Præstø).
I det øvrige Danmark, kom de nye amtslige trafikselskaber ikke til selv at stå for kørslen, og DSB indgik som busentreprenør på lige fod med privatbanerne og de private rutebilejere.
I 1979 var driften hos DSB Rutebiltjenesten opdelt i ti driftslederområder (rutebilområder). Komplette serviceanlæg var placeret i driftslederområdernes "hjembyer" suppleret af bl.a. syv filialværksteder (nævnt i parentes): Langgade (+Holbæk+Ringsted), Skælskør (+Næstved), Odense, Svendborg, Sønderborg (+Haderslev), Vejle (+Horsens+Kolding), Århus, Herning, Viborg (+Ålborg) og Rønne [BYT5-79 s. 145-148]. Driftslederområde Langgade var upraktisk placeret, efter at HT havde overtaget kørslen i hovedstadsområdet. Det blev derfor nedlagt fra 1984 og erstattet af et nyt driftslederområde i Holbæk [BYT3-84 s. 131]. DSB etablerede fra 1. maj 1987 rutebilområde International med garage i Valby Langgade.
Fra 1987 skiftede DSB Rutebiltjenesten navn til DSB Rutebildivisionen [SBA s. 5], fra 1. januar 1993 DSB busser (og rutebilområderne blev til busområder [BF90.12+92.9])), og fra 14. juni 1995 blev det omdannet til et aktieselskab (DSB busser a/s) med tilbagevirkende kraft fra 1. januar samme år - i første omgang ejet af DSB, men fra 1997 ejet af Trafikministeriet med henblik på salg på længere sigt.
I 1994 var kørslen inddelt i ti busområder: International, Holbæk, Næstved, Fyn, Sønderborg, Vejle, Århus, Herning, Viborg og Bornholm - fra 1994 suppleret med et nyt busområde i Aalborg. Busområde Holbæk og Næstved blev 3. marts 1997 samlet til Busområde Sjælland [COBBR96 s. 3].
Siden 1994 har udliciteringen af buskørsel i amterne - som følge af kommende EU-krav - vendt op og ned på det gammelkendte billede af buskørslen, og DSB busser lagde sig straks i overhalingsbanen og bød sig med lave priser ind på en stor del af landets buskørsel - også i hovedstadsområdet.
Derudover er DSB busser også vokset ved opkøb af andre selskaber: Combus var i 90'erne med til at stifte Aalborg Omnibus Selskab a/s (AOS) sammen med Aalborg Kommune, der hidtil havde været et rent kommunalt selskab. Senere blev også Thinggaards Rutebiler medejer af selskabet, men fra juli 2000 overtog Combus alle kommunens og Thinggaards aktier i AOS og indlemmede AOS i Combus. Fra 1995 overtog DSB busser aktiemajoriteten i Møns Omnibusser A/S (#42), som herefter blev et datterselskab til DSB busser. Selskabet tabte imidlertid al sin kørsel ved STS' 2. udbudsrunde fra 1996. Odsherredsbanen og Tølløsebanen, som havde udskilt deres busdrift i aktieselskabet Nordvest-Bus, solgte dette selskab til Combus i 1998.
Første gang, DSB bød i HT-området, var ved 4. udbudsrunde, som trådte i kraft i 1994. Imidlertid måtte de offentligt ejede bydere DSB og Busdivisionen (#1) se i øjnene, at kun private entreprenører kunne komme i betragtning, så de fik ikke noget i denne omgang. Heller ikke i 5. udbudsrunde var der bid, men i 6. udbudsrunde havde DSB heldet med sig - eller uheldet skulle det senere vise sig! I hvert fald vandt DSB ca. 90 kontraktbusser eller mere end 80 pct. af den nyudbudte kørsel, heraf flere drevet med gasbusser. Netop denne kørsel gav senere ledelsen grå hår og regnskaberne røde tal, da budene var alt for lave.
DSB fik kørsel i HT-området allerede en måned, inden 6. udbud trådte i kraft 28. september 1997. DSB busser a/s overtog nemlig Swebus’ (#52) kørsel i Danmark 26. august. To dage senere, 28. august 1998, skiftede DSB busser a/s navn til Combus a/s for at markere uafhængigheden til jernbanevirksomheden DSB. Swebus Sjællands 33 kontraktbusser fik også Combus-navnet fra omkring januar 1998, og det blev reelt integreret i den eksisterende Combus-virksomhed fra 1. marts samme år. Den tidligere Swebus-kørsel var garageret i Hørsholm og Frederiksværk, mens den nyvundne kørsel fra september 1997 betød åbning af et nyt anlæg i Vasbygade og Glostrup (året efter erstattet af et andet på Ejby Industrivej).
Også ved HTs 7. udbudsrunde, som effektueredes 24. maj 1998, vandt Combus en stor del af kørslen fra især Linjebus (#40), og Combus var i løbet af to udbudsrunder blevet HTs næststørste entreprenør efter Bus Danmark og stod for 23 procent af kørslen. Samtidig overtog Combus et anlæg i Valby.
Også i resten af landet lagde DSB busser/Combus sig i overhalingsbanen og bød med lave priser sig ind på en stor del af landets buskørsel.
Når Combus bød, skete det efter talemåden, at "det er bedre at vinde end at tabe, medmindre man taber på det, man vinder" [COBBR96 s. 23]. Desværre viste det sig, at netop det sidste var tilfældet.

Combus fik nemlig alvorlige økonomiske problemer, der bl.a. skyldtes de meget lave tilbud med deraf følgende underskudsgivende kontraktkørsel for flere trafikselskaber, heriblandt HT. Kørslen for HT har kostet Combus omkring 50 mio.kr. om året, og i januar 2001 var det kun i Sønderjyllands Amt, at Combus ikke kørte med underskud. Én af årsagerne til de lave tilbud var, at Combus fik udlånt en række tjenestemænd fra DSB, der ikke - som øvrige medarbejdere - skulle virksomhedsoverdrages til buddets vinder. Combus havde derfor en særlig interesse i at vinde for at undgå at stå med overtallige tjenestemænd, som der skulle udbetales tre års rådighedsløn til, hvis de valgte ikke at gå over til det nye selskab, eller Combus fandt andet arbejde til dem [COBBR97 s. 6-7]. Fra 1. april 1999 var problemet med tjenestemænd håndteret, så 90 procent overgik til almindelig ansættelse (men med særlige tillæg), mens de øvrige blev ført tilbage til DSB [COBBR98 s. 1+38].
Dyrere bud betød, at Combus ikke vandt kørsel i HT efter 1998, men tværtimod med virkning fra 2000 tabte den kørsel, der i sin tid blev vundet af Swebus.
Fra 1. marts 1999 samlede Combus sine ti busområder til fem regioner: Busområde Sjælland og Fyn blev slået sammen til Region Storebælt, Sønderborg og Vejle til Syd, Århus og Herning til Midt samt Viborg og Aalborg til Nord. Busområde København ændrede navn til region København, og busområde Bornholm havde tabt al sin kørsel fra maj samme år. Busområde International var fra 1. marts 1999 blevet solgt til Københavns Rundfart a/s (Auto Paaske) (læs mere om dette samt Combibus og Comfort Bus under Combus International til sidst i garageoversigten). Værkstederne blev udskilt som selvstændige enheder, der var uafhængige af regionerne. I foråret 2000 blev antallet af regioner yderligere reduceret fra fem til tre, så Region København og Storebælt blev til Region Øst, Syd og Midt til Region Syd, mens Region Nord ikke blev ændret [BF146.13].
Siden 1999 har Trafikministeriet forsøgt at sælge selskabet. I foråret 1999 tilførte staten 300 mio.kr. til Combus og skiftede bestyrelsen ud for dels at afværge en konkurs, dels gøre selskabet “salgsmodent”, og det førte til to interesserede købere, men intet salg. Det ene bud kom fra Bus 2000 A/S, som bestod af 55 medlemmer af Danske Busvognmænd, men Trafikministeriet takkede nej, da de mente, at buddet var for lavt. Den anden interesserede var Arriva (#1), men da Arriva erfarede, at man overvejede at indføre markedsbegrænsning på busselskabernes andel af kørslen i Danmark, valgte man at trække sig [BF139.3-5+140.12]. Senere forstummede dette krav. I december 2000 fik Combus atter tilført kapital med henblik på et hurtigt salg - staten tilførte yderligere 140 mio.kr. og seks banker nedskrev Combus’ gæld med 100 mio.kr. [BF148.22].
Først 15. januar 2001 lykkedes det endelig staten at sælge Combus – formelt med tilbagevirkende kraft fra årsskiftet og med reel virkning fra ca. 1. maj 2001. Køberen var Arriva Danmark, der overtog selskabet for et symbolsk beløb af 100 kr. Ifølge Rigsrevisionen tabte skatteyderne i alt 672 mio.kr. på Combus' endeligt - og mange private vognmænd havde mistet deres forretninger [BF264.17-20]. Straks efter overtagelsen videresolgte Arriva halvdelen af Combus til Connex Transport Danmark (#40), så Arriva fik en markedsandel på 37 procent af rutekørslen i Danmark og Connex 26 procent.
Arriva kom således til selv at stå for kørslen for VT (Vestsjællands Amt), STS (Storstrøms Amt), Fynbus (Fyns Amt), Sydbus (Sønderjyllands Amt), VAFT (Viborg Amt) og Ringkjøbing Amt samt bybusserne i Aalborg. Connex overtog kørslen for HT og NTs regionalruter (Nordjyllands Amt), og endelig blev kørslen for VAT (Vejle Amt) delt mellem Arriva og Connex, og i Århus Amt fik Connex kørslen for amtet, mens Arriva fik kørslen i Silkeborg. Combus kørte ikke for de to resterende trafikselskaber i Danmark, RAT (Ribe Amt) og BAT (Bornholm) [BF150.22+152.10+153.16-17]. I HT-området blev al Combus-kørsel altså overtaget af Connex, mens VT-linje 248 og 249, som kørte ind i HT-området blev overtaget af Arriva.
Da Arriva købte Combus, betingede man sig, at handlen skulle gå tilbage, hvis EU-Kommissionen ikke havde godkendt indskuddene senest 1. april 2001. Det skete, men Danske Busvognmænd besluttede at anlægge sag ved EU-Domstolen, da man mente, at statsstøtten var ulovlig. I marts 2004 fik Danske Busvognmænd medhold i, at en del af støtten var ulovlig, men da var det tidligere Combus for længst isoleret i et tomt selskab - 'Selskabet af 14. juni 1995 ApS' - uden værdier [MY.DK].
Combus' hovedkontor lå på Forbindelsesvej 3 nær Langelinie [DSBPS3 s. 153-158+DSBR+10HT+VJ +JHÅ07+HR+BF264.17-20+DABU+DSBR.DK+MY.DK+DB.DK+ KWM.DK+CVR.DK+COB.DK+JEB1.DK].

Kilder bl.a.:
http://jernbanen.dk/forum/index.php?id=10467
På Sporet 1847 1997. DSB, Jernbanerne og Samfundet. Især Bind 3: Hans Chr. Johansen: 1950-1997. Jernbanerne i bilismens skygge (s. 153-158) (Jernbanemuseet 1997).
http://myldretid.dk/artikler/nr/41 - faktaside om Combus
BYtrafik (diverse numre)
http://www.tommyrolfnielsen.dk/danish/arriva/dsb-combus/index.htm - bl.a. gengivelse af 25-års jubilæumsheftet for DSB Rutebiler 1932-57, samt en del fotos af ældre og nyere DSB-busser, herunder "Røde Orm" og todækkerbusserne fra Køgevejen.
http://www.drehscheibe-foren.de/foren/read.php?17,4846232 - indslag om sættevognsbusser
Summarisk, illustreret afsnit om DSB Rutebiler i Niels-Folke Vallin's "Danske Busser" (DABU), Forlaget Stavnsager 1986 (ISBN 87-7275-083-9.
"10 år med HT busser" af Kai W. Mosgaard, SHS 1984 - datablade m.v. for de DSB-busser (og andre, herunder privatbanernes), der blev overtaget af HT
http://www.danskebusser.dk - busdatabase
http://myldretid.dk/artikler/nr/61 - Linje 121 - Valby-Køge-ruten gennem 90 år
Bogen "Vestegnen og jernbanen" om Roskilde-banen fra 1997
"Jernbanehistorisk årbog '07".
"Toget går via Dalmose" fra 1992 - om begyndelsen på DSBs rutebiltjeneste i Skælskør
http://www.kwmosgaard.dk/joomla1520/index.php?option=com_adsmanager&page=show_all&a... -
liste over forhenværende DSB busser, som har tilhørt Københavns Frihavns Aktieselskab (KFA) (og film herfra på http://vaeggen.copenhagen.dk/media/19886)
"Hvidovre Rutebiler" fra 1991 af Kim Thinggaard - om linje 121, dels om forhistorien hos den private vognmand, dels et afsnit bagest om DSB- og HT-tiden
BF264.17-20
CVR.DK

Navne: Statsbanerne (1932-54) Statsbanernes Rutebilvæsen (1.4.1954-??), Statsbanernes Rutebiltjeneste (??-??), DSB Rutebiltjenesten (fra senest 1976 til 86/87), DSB Rutebildivisionen (1987-31.12.92) (evt. DSB Rutebiler som kundevendt navn?), DSB busser (1.1.1993-14.6.1995), DSB busser a/s (14.6.1995-28.8.1997), Combus a/s (28.8.1997-2001). Nogen der kan præcisere hvornår selskabet har heddet hvad, tak?

Internnr.: DSBs rutebiler fik indført nummerering midt i 1950'erne [BYT6-72 s. 134]. Da HT blev stiftet i oktober 1974, fik de busser, som trafikselskabet overtog fra DSB, internnumrene 4xxx ved at benytte DSBs vognnumre og sætte et 4-tal foran. Bybusserne i Hørsholm, som DSB tre år forinden havde overtaget fra De Grønne Rutebiler ved Henry Hansen, fik dog internnr. 6036, 6039 og 6040. Da Combus kørte for HT 1997-2001, havde busserne internnr. 50xx-52xx, hvor 52xx-vognene tidligere havde kørt for Swebus.

Farver: Statsbanernes rutebiler var fra begyndelsen røde, så de blev faktisk røde lang tid før togene. Ligesom HT begyndte de øvrige amtslige trafikselskaber i løbet af 1990'erne også at markere sig overfor kunderne med ens farver og design på busserne. DSB bussers kendetegn med de røde busser blev derfor mindre tydeligt de sidste ti år.

Nok engang tak for en fin redegørelse.

Hilsen Ole

Navne: Statsbanerne (1932-54) Statsbanernes Rutebilvæsen (1.4.1954-??), Statsbanernes Rutebiltjeneste (??-??), DSB Rutebiltjenesten (fra senest 1976 til 86/87), DSB Rutebildivisionen (1987-31.12.92) (evt. DSB Rutebiler som kundevendt navn?), DSB busser (1.1.1993-14.6.1995), DSB busser a/s (14.6.1995-28.8.1997), Combus a/s (28.8.1997-2001). Nogen der kan præcisere hvornår selskabet har heddet hvad, tak?

Har du overvejet at kigge i CVR? Der kan du følge historien på aktie- og anpartselskaber i hvert fald tilbage til da Aktieselskabsregisteret blev digitalt en gang i 1990'erne og måske før det (i det omfang gamle data er ført ind i det dengang nye system).

Navne: Statsbanerne (1932-54) Statsbanernes Rutebilvæsen (1.4.1954-??), Statsbanernes Rutebiltjeneste (??-??), DSB Rutebiltjenesten (fra senest 1976 til 86/87), DSB Rutebildivisionen (1987-31.12.92) (evt. DSB Rutebiler som kundevendt navn?), DSB busser (1.1.1993-14.6.1995), DSB busser a/s (14.6.1995-28.8.1997), Combus a/s (28.8.1997-2001). Nogen der kan præcisere hvornår selskabet har heddet hvad, tak?

Har du overvejet at kigge i CVR? Der kan du følge historien på aktie- og anpartselskaber i hvert fald tilbage til da Aktieselskabsregisteret blev digitalt en gang i 1990'erne og måske før det (i det omfang gamle data er ført ind i det dengang nye system).

Hej Michael
Tak for tippet, men jo, jeg har benyttet CVR-registreret meget til at samle oplysninger. DSB busser/Combus a/s var jo et selvstændigt selskab etableret 14. juni 1995, så her står intet om tidligere navn, og under DSB står intet om busselskabets navne, så det desværre kan opslagene her ikke hjælpe.
Mvh. Jesper

Frederiksværk
Stationspladsen 3, 3300 Frederiksværk. Krak 51 B6-C6.

HT ejede anlægget, som Combus overtog lejemålet af samtidig med overtagelsen af Swebus (#52). Tidligere har også Linjebus (#40) lejet sig ind, og efterfølgende har Fjord-bus (#18) og Nobina (#7) holdt til her. Combus fraflyttede anlægget i juli 2000, da Fjord-bus overtog kørslen i området.

Stationerede linjer:
260897 319 320 324 326 329 367
240598 319 320 324 326 367
020700

Glostrup I (Malervangen/Smedeland)
Malervangen, 2600 Glostrup. Krak 146 B5 og/eller Smedeland (8B?), 2600 Glostrup. Krak 146 B4-B5.

Denne garage blev benyttet i kort tid og havde ikke eget værksted. Ifølge HT97/98 var busserne garageret på Fabriksparken 43, men det er ikke korrekt. I stedet holdt de på Malervangen (evt. også delvist på Smedeland [COBU-efterår/vinter99] (den sydligste sidevej mod øst)), hvor de benyttede parkeringspladsen hos en fragtmand. Busserne blev tanket hos Schmidts Turisttrafik (#49) på Gl. Landevej 6. Combus flyttede 26. juni 1998 fra Malervangen til Ejby Industrivej 80, fordi chaufførerne var utilfredse med personaleforholdene med deraf følgende arbejdsnedlæggelser, og Glostrup Kommune ikke ville godkende anlægget til gasbusdrift [BF130.17] ("Smedeland skulle forlades pga. miljøhensyn" [Buster efterår/vinter99]).
Anlægget på Malervangen har senere (er det præcist samme sted??) været benyttet af Arriva (#1) 2005-08 og Nobina (#7) 2008-14. På Smedeland 8B har Pakke-Trans senere holdt til, og i dag benytter Catering Danmark ApS adressen.

Stationerede linjer:
280997 68 69 139E 142 166
010298 68 69 135x? 139E 142 166
240598 68 69 117 118 119 139E 142 166
260698

Glostrup II (Ejby)
Ejby Industrivej 80, 2600 Glostrup. Krak 136 F7.

Combus tog anlægget på Ejby Industrivej i brug i juni 1998, da man var nødt til at fraflytte det hidtidige anlæg på Malervangen i Glostrup. Nogle kilder kalder anlægget Ejby, andre Glostrup (hvad er mest korrekt? (fx set et skilt med navnet "Driftkontor Glostrup") - evt. først hyppigst kaldt Glostrup og siden oftere kaldt Ejby??). Ved Connex' (#40) overtagelse af Combus, overtog de også Ejby-anlægget, som blev benyttet som anlæg frem til oktober 2005 og som hovedkontor fra maj 2006.

Stationerede linjer:
260698 68 69 117 118 119 139E 142 166
270998 68 69 117 118 119 129 130 131 134 135 136 142 166 530P 531P
300599 68 69 117 118 119 129 130 131 135 136 142 166 530P 531P
010899 42 43 69 117 118 119 129 130 131 135 136 142 166 530P 531P
0105?01

Holbæk
Før ???: Valdemar Sejrsvej 11, 4300 Holbæk. Krak-kort [DSBR.DK]
Fra ??? (1.4.1984?): Højvang 2, 4300 Holbæk. Krak-kort.
Ringsted (CVR-registreret 1.1.93-31.12.2000): Vestervej 1, 4100 Ringsted. Krak-kort [CVR.DK].
Ringsted (CVR-registreret 1.1.2000-27.3.2008): Jernbanevej 1, 4100 Ringsted. Krak-kort [CVR.DK].
Ringsted (CVR-registreret efter 27.3.2008): Sorøvej 89-91, 4100 Ringsted. Krak-kort [CVR.DK].
Slagelse (CVR-registreret 1.1.95-15.3.2008): Elmedalsvej 13, 4200 Slagelse. Krak-kort [CVR.DK].

Fra 1. januar 1984 blev rutebilområde Langgade nedlagt og erstattet af et nyt rutebilområde Holbæk, som lå mere centralt placeret i forhold til områdets rutebilkørsel. Der har dog også været filialværksted i Holbæk (og Ringsted) tidligere [BYT5-79 s. 148+BYT3-84 s. 131+DSBR.DK]. Busområde Holbæk og Næstved blev 3. marts 1997 samlet til Busområde Sjælland [COBBR96 s. 3]. Fra 1. marts 1999 blev Busområde Sjælland og Fyn slået sammen til Region Storebælt, og fra foråret 2000 blev Region København og Storebælt sammenlagt til Region Øst [BF146.13].

Linjerne nævnt herunder var ikke nødvendigvis garageret i Holbæk (hvor var de garageret?), men hørte under rutebilområde Holbæk, f.eks. var linje 234 garageret i Ringsted og Slagelse.

Stationerede linjer:
010184 115* 234(§?)
030684 228* 234(§?)
280589 234(§?)
070493 234(§?) 555d? 666d?
04?94 234(§?)
010196 234§ 247* 248* 249* 417*
010198 247* 248* 249* 417*
010101

* garageret i Holbæk
§ garageret i Ringsted og Slagelse

Hørsholm
Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Krak 77 A3.

Da Combus overtog lejemålet af Hørsholm-anlægget i forbindelse med overtagelsen af Swebus (#52), var det et gensyn. Garagen blev nemlig i sin tid (1966? [BF.DK]) etableret af DSB, men overgik til HT (#1) i 1974. DSB var altså tilbage på anlægget efter 23 års pause! Linjebus (#40) havde forinden lejet sig ind 1992-96. Da Combus tabte kørslen i området til De Hvide Busser (#11) og Arriva (#1), lukkede anlægget. HT/HUR ejede fortsat grunden, og HT-Museet havde en overgang vogne stående på anlægget, efter det var lukket [BF.DK].

Stationerede linjer:
260897 353 381 382E 383 384 385 585P 586P
270998 353 381 382E 383 384 385 386E 387E 585P 586P
020700

Langgade
Driftslederområde (rutebilområde): Valby Langgade 144, 2500 Valby. Krak 147 F6.
Præstø (CVR-registreret 1.1.95-31.12.96): Gl. Rosagervej 2, 4720 Præstø. Krak-kort [CVR.DK].
Faxe (CVR-registreret 1.1.95-31.12.96): Kirketorvet 6, 4640 Faxe. Krak-kort [CVR.DK].
Stege: ???????
Nogen som kan supplere og præcisere disse oplysninger? Hvor havde DSB reelt garage??

DSBs rutebiler havde i bl.a. 1979 et driftslederområde (rutebilområde) i Langgade med komplet serviceanlæg, hvorunder der hørte filialværksteder i Holbæk og Ringsted [BYT5-79 s. 148+DSBR.DK]. Efter at HT havde overtaget kørslen i HT-området fra 1. oktober 1974, lå driftslederområde Langgade upraktisk placeret langt væk fra hovedparten af driftslederområdets trafik. Det blev derfor nedlagt 1. januar 1984 og erstattet af et nyt driftslederområde i Holbæk [BYT3-84 s. 131].

Da DSB overtog rutebilen Valby-Greve (senere linje 121) i 1934, opførte man et garageanlæg på arealet mellem Valby st. og Lyshøjgårdsvej. Kapaciteten blev udvidet betydeligt i 1947-49 i takt med den øgede kørsel langs Køge Bugt. Da Røde Orm-sætterbusserne blev indsat i 1947, erstattede man hovedparten af bygningerne erstattet med nye primært indrettet til værksted og kontor, mens garagepladsen for størstepartens vedkommende blev flyttet til et nyt anlæg ved Blushøjvej (se Valby garage). DSB anvendte anlægget på Lyshøjgårdsvej, indtil HT (#1) overtog kørslen i 1974, og busvedligeholdelsen flyttede til HTs nyopførte anlæg i Køge i 1978. DSB har dog efterfølgende anvendt lokalerne på 1. sal på Lyshøjgårdsvej 80 til bl.a. hittegodskontor, uniformscenter, telefonsalgscenter, mens stueetagen har været udlejet til bl.a. busophugning, køreskole, HTs handicap-kørselsafdeling, autoværksted og motorcykelklub. Derimod er vaske- og tankehallen revet ned [BB49 s. 3-8+DSBR.DK+DSBR.DK+DSBR.DK].

Linjerne nævnt herunder var ikke nødvendigvis garageret i Langgade (hvor var de garageret?), men hørte under rutebilområde Langgade, f.eks. var København-Stege-ruten (fra 1979 med linjenr. 52) formentlig bl.a. garageret på Lyshøjgårdsvej ved Valby st. I 1981, da fik ændret linjenr. til 552 og blev forkortet til Solrød Strand st., var den dog garageret i Faxe, Præstø (DSB lejede sig ind hos Møns Omnibusser (#42) på Gl. Rosagervej [MØO s. 82]) og Stege (Møns Omnibusser udlejede to garagepladser ved Stege rtb. til DSB fra 1963-?? [MØO s. 31+73]). Fra 25. september 1983 skiftede den rutebilområde til Skælskør, men var muligvis garageret uændret i de nævnte byer.

Stationerede linjer:
011074 “52” “122” "777"
230478 “52” 234 "777"
300979 52 96 234 "777"
06/0880 52 96 234
310581 552 234
090882 115 234 552
250983 115 234
010184

Skælskør / Næstved
CVR-registreret 1.1.93-31.12.98: Stationsvej 5, 4230 Skælskør. Krak-kort [CVR.DK].
CVR-registreret 1.1.97-31.12.98 "Bisserup": Havnevej 44, 4230 Skælskør. Krak-kort [CVR.DK].
Næstved (CVR-registreret fra 1.1.93): Banegårdspladsen 4, 4700 Næstved. Krak-kort [CVR.DK].
Busområde Næstved (CVR-registreret 1.1.95-31.12.2000, evt. administration?): Farimagsvej 13, 4700 Næstved. Krak-kort [CVR.DK].
Haslev (CVR-registreret 1.1.95-31.12.2001): Stationspladsen 1A, 4690 Haslev. Krak-kort [CVR.DK].
Nogen som kan supplere og præcisere disse oplysninger? Hvor havde DSB reelt garage??

I 1933 overtog DSB seks private busruter udgående fra Skælskør, og året efter etablerede man et benzintankanlæg, som i 1939 blev suppleret med en garagebygning og 1955 med et busværksted. I 1964/65 blev et større garageanlæg taget i brug, værkstedet blev udvidet, og der opførtes en moderne vaskehal, hvor den første garage havde været. Driftslederen for DSBs rutebiler fik fra 1942 kontor i en del af Skælskør stations ventesal. Dalmose-Skælskør-banen blev nedlagt 8. oktober 1950, hvorefter jernbanestationen blev rutebilstation [TGVD s. 42-43+60-62+92-93]. I bl.a. 1979 havde driftslederområdet (rutebilområdet) i Skælskør et komplet serviceanlæg, hvorunder der hørte et filialværksted i Næstved [BYT5-79 s. 148+DSBR.DK]. På et tidspunkt mellem 1983 og 1995 (hvornår??) blev styrkeforholdet vendt, så busområdet lå i Næstved i stedet for i Skælskør. I 1995 blev tjenestestedet i Skælskør lukket og det i Kalundborg kraftigt reduceret, mens personer og værksted og busser blev flyttet til Slagelse, hvor der var købt en stor grund [COBBR95 s. 6]. Busområde Holbæk og Næstved blev 3. marts 1997 samlet til Busområde Sjælland [COBBR96 s. 3].

Linjerne nævnt herunder var ikke nødvendigvis garageret i Skælskør (hvor var de garageret?), men hørte under rutebilområde Skælskør (og senere evt. Næstved?).

Stationerede linjer:
011074 “107”
010880 107
280582
250983 552(d?)
0585 el. 020685

Valby
Gammel Køge Landevej 113, 2500 Valby. Krak 157 G3.

Hvidovre Rutebiler (#32) har haft garage på Gammel Køge Landevej siden 1949, i de nuværende bygninger siden 1987. Linjebus (#40) overtog anlægget i 1990 under navnet Valby, og fra 28. december 1994 brugte man også et areal på Blushøjvej og gav anlægget navnet City. Her var man til 1998, hvor Combus overtog driften og garagen - både på Gammel Køge Landevej og Blushøjvej 15-17. Sammen med Combus overtog Connex (#40) også garagen her indtil 2007, hvor den lukkede - Connex var dog fraflyttet anlægget 2004-06.
DSB har en forhistorie på Blushøjvej. Da DSB indsatte Røde Orm-sætterbusserne på nuværende linje 121 i 1947, var der ikke plads til dem i den oprindelige garage på Lyshøjgårdsvej (se driftslederområde Langgade). I stedet opførte DSB tre lette længer med lave garager på Blushøjvej samt to særlige garager til todækker- og Røde Orm-busserne. Da Røde Orm-busserne udgik af drift omkring 1963, blev de nordlige garager på Blushøjvej 9 udlejet til anden side, og Hvidovre Rutebiler overtog garagen på Blushøjvej 11 i 1968, hvorefter DSB ikke holdt her længere. DSB-garagerne, der overgik til Hvidovre Rutebiler, blev omkring 1997 overtaget af en skrothandler el.lign., og er revet ned i oktober 2002. Træbygningerne til Røde Orm- og dobbeltdækkerbusserne var i 2004 udlejet af DSB eller Banedanmark til vognmandsfirmaet Tofteng, og i 2016 eksisterer nogle af de gamle Røde Orm-garager stadig [BB49 s. 3-8+HR s. 90-91+BF166.10+180.12-15+DSBR.DK].
Ifølge forskelllige kilder Blushøjvej udlejet fra DSB til HT!?!?!

Stationerede linjer:
240598 12 13 18 22 129 130 131 132 133 134 135 136 137 200S 530P 531P 539P
270998 12 13 18 22 39 132 133 137 200S 539P
010899 12 13 18 39 132 133 137 200S 539P
0105?01

Vasbygade
Vasbygade 18, 2450 København SV. Krak 158 B1.

Da Combus vandt kørsel i HTs 6. udbudsrunde, etablerede man et anlæg på Vasbygade på en grund, som DSB i forvejen ejede, da den tilhørte DSB Gods og lå i forbindelse med DSBs lokomotivværksted m.v. Da Connex (#40) overtog Combus, overtog de også Vasbygade-anlægget, som blev benyttet frem til 2009 - de sidste halvandet år som Arriva-anlæg.

Stationerede linjer:
280997 8 39 40 47 75E 78E 100S
240598 8 32 34 39 40 42 43 47 75E 78E 100S 185
270998 8 34 40 42 43 47 73E 75E 100S 185 534P
261198 8 24E 34 40 42 43 47 73E 75E 100S 185 534P
010199 8 34 40 42 43 47 73E 75E 100S 185 534P
010899 8 22 34 40 42x 47 68 73E 75E 100S 185 534P
010100 8 22 34 “38“ 40 42x 47 68 73E 75E 100S 185 534P
020700 8 22 34 38 40 47 68 73E 75E 100S 185 534P
010101 8 22 34 40 47 68 73E 75E 100S 185 534P
0105?01

Combus International / Combibus a/s / Comfort Bus A/S
Til ca. forår 1993: Valby Langgade 144, 2500 Valby. Krak 147 F6.
Ca. forår 1993-1.11.1996: Skøjtevej 30B, 2770 Kastrup. Krak 159 E6.
1.11.1996-8.2.2001: Ved Amagerbanen 37, 2300 København S. Krak 149 B6.

Efter DSB trak sig ud af Europabus-samarbejdet i 1962, gik der ti år, før DSB igen kørte en grænseoverskridende busrute. Det var linje 109 Københavns Lufthavn-Malmö Centralstation, som blev kørt i samarbejde med SJ Buss (#52). Endnu en linje kom til i 1977, da DSB etablerede kørsel mellem Københavns Lufthavn og Havnegade – fra 1991 benævnt linje 106. Modsat almindelig rutekørsel kørtes denne trafik for egen regning og risiko – eller i samarbejde med eksterne partnere.
DSBs busser på linjerne hørte under Rutebilområde Langgade. Da rutebilområdet i 1984 blev erstattet af et nyt rutebilområde i Holbæk, og DSB samtidig så muligheder for at ekspandere på international buskørsel, blev det besluttet at etablere et nyt Rutebilområde International fra 1. maj 1987, som hørte hjemme på Valby Langgade 144, hvor Rutebilområde Langgade i sin tid havde haft kontor og garage. Udover satsningen på international rutekørsel, kunne private fra 1987 også leje luksuriøse turistbusser [DSBBR87 s. 24].
Fra 1988 oprettede DSB sammen med SJ Buss Kustlinjen aka linje 998 mellem Københavns Lufthavn og Halmstad, og fra 27. september 1990 begyndte DSB rutekørsel til Prag i samarbejde med Pan Bus A/S i Viborg og senere tjekkiske ČSAD. Linjen fik senere linjenr. 991 og kørte fra marts 1991 helt til Wien, men resultatet for forlængelsen var skuffende og blev droppet igen. Til gengæld kom der i august 1991 en ny rute fra Aalborg til Prag [DSBBR91 s. 27+plan].
Busserne blev fra omkring foråret 1993 flyttet til nogle træbarakker på Skøjtevej 30B i Kastrup, mens værkstedet på Valby Langgade 144 fortsat blev benyttet [BF90.13+91.13]. Det blev samlet fra 1. november 1996, hvor DSB busser International samlede sine faciliteter på Ved Amagerbanen 37 i København S. Anlægget bestod af en renoveret hal med serviceværksted samt en klargørings- og vaskehal, hvor der med de godt fire meter høje porte var taget højde for, at dobbeltdækkerne også kunne serviceres [DSBBR96+BF142.10]. Den gamle adresse på Skøjtevej blev herefter benyttet som p-plads med betaling (og på Skøjtevej 26 har Arriva hovedkontor).
Fra 1. marts 1997 udvidede DSB busser med yderligere en rute til Berlin og Dresden. Desuden havde Combus International tilknyttet et rejsebureau, som tilbød miniferier med hotelophold m.v. [COBU5-98 s. 6-7].
Busområde International, som i 1998 havde haft et underskud på 12 mio.kr., blev fra 1. marts 1999 solgt til Københavns Rundfart a/s (Auto Paaske) som selvstændigt aktieselskab under navnet Combibus - troede man da. Slutsedlen nåede dog ikke at blive skrevet under, før Auto Paaske 7. juni samme år lod salget gå tilbage, da parterne var uenige om handlens økonomiske betingelser [BF137.13+152.11+COBU 2-99 s. 2-3+5+COBBR98 s. 3+COBU4-99 s. 12]. I slutningen af 1999 blev Combus International atter solgt; denne gang til sydtyske Rudert Reisen, som ændrede navnet til Comfort Bus Danmark A/S og leasede busserne af Combus. Navneskiftet skete formentlig omkring juni-juli 2000. Det lykkedes ikke det nye selskab at få økonomien på rette køl. Comfort Bus Danmark A/S gik konkurs 8. februar 2001 [BF152.11+148.21+150.24+144.9+CVR.DK].

I oversigten nedenfor fremgår ruter til fjernere destinationer (Prag-Wien og Berlin-Dresden) ikke.

011074 109d
010577 "106" 109d
090588 "106" 109d 998d
300991 106 109d 998d
91/94 106 109d 994d 998d
010195 "38" 106 109d 994d 998d
0895 "38" 106 109d 777 994d 998d
96?? "38" 106 109d 777 998d
07?96 "38" 106 109d 998d
97/011099 "38" 106 109 998d
010399 "38" 106* 109* 998d*
070699 "38" 106 109 998d
1199 "38" 106 998d
Ultimo 99 "38" 106¤ 998d¤
010100 998¤
(0802?)2001

* Combibus
¤ Comfort Bus

Hej Jesper

Jeg bliver stadig mere og mere imponeret over alle de oplysninger, du har samlet og struktureret omkring de forskellige busselskabers historie.

Til din oplysning om, at DSB i 1962 trak sig ud af international bustrafik kan jeg supplere, at DSB også i Sønderjylland drev international bustrafik med lokale busruter Aabenraa-Flensborg og Sønderborg-Flensborg. Formelt blev de drevet i samarbejde med Deutsche Bundespost. Sidstnævnte kørte to ture om dagen til Aabenraa og en tur om dagen til Sønderborg. DSB kørte dog langt de fleste ture. Jeg kender hverken start eller slutår for DSB's grænseoverskridende kørsel; men de optræder i ruteoversigt fra 1947, og DSB drev dem endnu langt op i 90'erne.

Søren Agerskov

Hej Jesper

Jeg bliver stadig mere og mere imponeret over alle de oplysninger, du har samlet og struktureret omkring de forskellige busselskabers historie.

Til din oplysning om, at DSB i 1962 trak sig ud af international bustrafik kan jeg supplere, at DSB også i Sønderjylland drev international bustrafik med lokale busruter Aabenraa-Flensborg og Sønderborg-Flensborg. Formelt blev de drevet i samarbejde med Deutsche Bundespost. Sidstnævnte kørte to ture om dagen til Aabenraa og en tur om dagen til Sønderborg. DSB kørte dog langt de fleste ture. Jeg kender hverken start eller slutår for DSB's grænseoverskridende kørsel; men de optræder i ruteoversigt fra 1947, og DSB drev dem endnu langt op i 90'erne.

Søren Agerskov

Tak for endnu flere oplysninger og rosen! Jeg kan afsløre, at det også har taget lang tid både at researche frem til oplysningerne og dernæst at formidle dem i nogenlunde korrekt sammenhæng

Mvh. Jesper

Navne: Statsbanerne (1932-54) Statsbanernes Rutebilvæsen (1.4.1954-??), Statsbanernes Rutebiltjeneste (??-??), DSB Rutebiltjenesten (fra senest 1976 til 86/87), DSB Rutebildivisionen (1987-31.12.92) (evt. DSB Rutebiler som kundevendt navn?), DSB busser (1.1.1993-14.6.1995), DSB busser a/s (14.6.1995-28.8.1997), Combus a/s (28.8.1997-2001). Nogen der kan præcisere hvornår selskabet har heddet hvad, tak?

Ja da, "selskabet" er først dannet som et selskab i 1995. Inden da var der ikke noget selvstændigt busselskab, idet busdriften blev varetaget af forskellige afdelinger/divisioner i jernbaneselskabet, herunder rutebiltjenesterne rundt omkring i landet. Det drejer sig i den periode, hvor statsbanerne har beskæftiget sig med busdrift, om følgende selskabsnavne:

01.01.1904-31.03.1947 De danske Statsbaner
01.04.1947-31.03.1972 Danske Statsbaner
01.04.1972-31.12.1974 DSB
01.01.1975-31.12.1983 DSB (Statsbanerne)
01.01.1984-06.04.1995 DSB - Danske Statsbaner
07.04.1995-31.12.1998 DSB

Der er vist aldrig nogen, der har beskæftiget sig dybere med, hvad statsbanernes forskellige afdelinger har heddet siden De danske Statsbaner blev til pr. 1. april 1874, velsagtens fordi det vil kræve et meget omfattende studium. Jeg nøjes derfor her med at vise DSB Busser A/S' "dåbsattest" fra Lovtidende.

Lidt sjovt - Mor har været ude, så Frederik har passet butikken, men Frederik har været inde som soldat ved Søværnets skole ved Auderød i Nordsjælland, så statsrådet må have været afholdt deroppe.

Som sædvanlig meget fin info. Men hvornår startede DSBs Erubusprojekt egentligt?
Husker at have set en dvd hvor fænomenet optræder.

Hilsen Ole

Som sædvanlig meget fin info. Men hvornår startede DSBs Erubusprojekt egentligt?

I 1951, se her: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=3465 .

Om busserne: http://www.danskebusser.dk/bus/vognlister/vis_vognliste_ejer.php?ID=1214 .

M.v.h.
Niels

Tak. Tænkye det nok. Tidligere end jeg husker. Mente omkring 55 plus.

Hilsen Ole

Kære alle sammen

Tusind tak for mange gode kommentarer og tilføjelser. Er lige kommet hjem fra ferie, og det er skønt at se, som mange bidrager med nye oplysninger. Bliv endelig ved, hvis I har mere

Mvh. Jesper

Og en lille fodnote til udviklingen (som du vist også har omtalt andetsteds), også den detalje ved HTs oprettelse i 74 var DSB mig bekendt det eneste selskab som også kørte i Roskilde Amt som blev overtaget, mens alle andre i amtet ihvertfald frem til 84 var "fredet". Altså kun overtagelser udover DSB, i Kbh. Frdb. kommuner og Kbgs og Frv. Amter.

Ole

Hej Jesper. Med mindre jeg har overset det længere nede i tråden, var der også 128 fra Langgade St til Glostrup, og ruten til alundborg fra langgade og ruten til Stege fra Valby St.
Som sagt kom det måske længere nede, men nu er det ihvertfald med (flere gange?)

hilsen Ole