Kære alle

Jeg er ved at skrive korte omtaler af de selskaber, som gennem tiden har kørt rutekørsel for HT/HUR/Movia område H. Mit fokus er derfor på denne kørsel og ikke så meget kørslen i Lollandsbanens område. Jeg har skrevet to omtaler af tidligere privatbaneselskabers busselskaber (LF Bus og Østbanen/Østtrafik), som jeg derfor tillader mig at lægge her i forhåbning om at få gode input, kommentarer, rettelser og tilføjelser m.v. Usikre oplysninger, eller oplysninger, som ønskes præciseret er markeret med fed tekst. Er der derudover en, som har logoet for LF Bus? Så er jeg interesseret. Evt. et nærfoto af en bus helt fra siden, hvor logoet tydeligt kan ses. Skriv herunder hvis du kan bidrage med yderligere - du er også velkommen til at skrive til jesperincopenhagen@gmail.com.
På forhånd tak!

Mvh. Jesper

LF-Bus A/S
Lolland-Falsterske Jernbane Selskab åbnede privatbanestrækningen mellem Nykøbing F og Nakskov i 1874 (i dag med linjenr. 710R) og stod tidligere også bag andre strækninger på sydhavsøerne: Orehoved-Nykøbing F (åbnet 1872, drift overgået til DSB 1893 og ejerskab i 1952), Maribo-Rødby (1874-1963), Nykøbing F-Gedser (åbnet 1886 med driftsfællesskab med Lolland-Falsterske Jernbane Selskab, overtaget af DSB 1893) og Rødby-Rødbyhavn (1912-63). Ved en omstrukturering i 1954, blev A/S Lollandsbanen stiftet, og Maribo-Bandholm (åbnet 1869, driftsfællesskab med Lolland-Falsterske Jernbane Selskab fra 1879, nedlagt 1952 og en del af Lollandsbanen fra 1954) indgik heri.
Lollandsbanen fik rutebilkørsel fra 1934, hvor man overtog ruterne Maribo-Sakskøbing-Nykøbing F, Maribo-Søllested-Nakskov og Maribo-Rødby Havn, og sammen med DSB (#12) drev man ruten Maribo-Guldborg-Orehoved, der blev forlænget til Vordingborg, da Storebæltsbroen åbnede i september 1937. Da Maribo-Torrig Jernbane lukkede i 1941, overtog Lollandsbanen bilruten Maribo-Vesterborg-Nakskov. Rutebilkørslen overgik også til Lollandsbanen, da persontrafikken på Maribo-Bandholm Jernbane blev helt indstillet i 1953, ligesom Lollandsbanen oprettede to rutebilruter, som betjente Nakskov-Kragenæs-banens opland, da denne bane blev nedlagt i 1967. I 1969 oprettede Maribo Amtsråd og Nykøbing F byråd det fælleskommunale selskab Lolland-Falster ruterne, der skulle drive alle ruter på Falster samt Nykøbing Fs bybusser, og hvor Lollandsbanen stod for drift og administration. Fra omkring 1979 blev selskabet indlemmet i Lollandsbanen.
Gennem tiden ønskede flere vognmænd at ophøre, hvor Lollandsbanen overtog kørslen. I 1978 vedtog Folketinget "Lov om den lokale og regionale personbefordring uden for hovedstadsområdet", som pålagde amterne at etablere en trafikvirksomhed. I Storstrøms Amt førte det til etableringen af Storstrøms Trafikselskab (STS) fra 30. september 1979, som Lollandsbanen og de øvrige busselskaber blev entreprenører for.
Som følge af et EU-direktiv med deraf følgende ændring i Privatbaneloven, som blev vedtaget af Folketinget 4. april 1995, skulle privatbaneselskabernes busdrift udskilles i selvstændige aktieselskaber, som skal drives uafhængigt af moderselskaberne. Det gjaldt også Lollandsbanen, så i april 1995 med virkning fra 1. januar 1995 blev buskørslen udskilt i datterselskabet Lollandsbanens Bustrafik A/S, i daglig tale LF-Bus A/S, hvor bogstaverne stod for Lolland-Falster.
Al LF-Bus' kørsel blev udbudt i STS' 1. udbud fra juli 1995, hvor al kørslen på Lolland-Falster, Fejø og Femø blev udbudt. Her vandt LF-Bus 94 % af den udbudte kørsel, som blev kørt fra Lollandsbanens tidligere garageanlæg i Nakskov, Kragenæs, Maribo og Nykøbing F. I STS' 2. udbud fra juli 1996 udbød man resten af trafikselskabets kørsel - på Sydsjælland og Møn. DSB busser (#12) vandt her kørsel som hovedsageligt var forankret i Næstved-området, mens Østtrafik (#60) vandt kørsel omkring Stevns og Østsjælland. Al anden kørsel blev vundet af LF-Bus, som etablerede garager i Præstø, Stege (og hvor ellers???). LF-Bus herefter kørte omtrent tre fjerdedele af STS' kørsel, hvortil kom noget for VT.
Hurtigt føg beskyldningerne om underbud og unfair konkurrence. LF-Bus havde svært ved at etablere sig med så kort varsel, og meget af det overtagne busmateriel var i dårligere stand end forventet. Det betød, at der blev brugt ekstra mange ressourcer på opstarten, ligesom det i en lang periode var nødvendigt at overføre busser og mandskab fra Lolland-Falster til at klare driftsafviklingen på Sydsjælland. Det betød et betydeligt merforbrug af lønomkostninger, kilometerafhængige omkostninger i øvrigt og udgifter til istandsættelse, og LF-Bus blev kun kompenseret delvist. Dertil kom, at LF-Bus' økonomi- og buschef udarbejdede nogle misvisende økonomirapporter, som slørede og forstærkede den negative udvikling. Chefen blev bortvist, da det blev afsløret.
Enden på det hele blev, at LF-Bus gik konkurs, og fra 17. august 1997 overtog det nystiftede selskab NyBus (#43), der bl.a. havde City-Trafik (#5) og LF-bus' kreditorer som ejere, kørslen i STS-området, mens VT valgte at overdrage kørslen til Combus (#12), som i al hast måtte skaffe 24 køreklare busser til kørslen. Efter 1997 fortsatte Lollandsbanens fjernstyringscentral i Maribo i øvrigt med at overvåge en del af busdriften i STS-området efter aftale med forskellige busselskaber.