DSB busser / Combus
Kære alle
Jeg er ved at skrive korte omtaler af de selskaber, som gennem tiden har kørt rutekørsel for HT/HUR/Movia område H. Mit fokus er derfor på denne kørsel og ikke så meget kørslen i resten af landet. Jeg har i den forbindelse skrevet en omtale af DSBs rutebil/buskørsel, som jeg derfor tillader mig at lægge her i forhåbning om at få gode input, kommentarer, rettelser og tilføjelser m.v. Usikre oplysninger, eller oplysninger, som ønskes præciseret er markeret med fed tekst.
Se også tilsvarende omtaler af LF-Busog Østbanen/Østtrafik.
Skriv herunder hvis du kan bidrage med yderligere - du er også velkommen til at skrive til jesperincopenhagen@gmail.com.
På forhånd tak!
---
DSB Rutebiler
DSB busser
DSB busser a/s
Combus a/s
Combibus a/s
Comfort Bus A/S
Når der ses bort fra en elektrisk bil mellem Københavns daværende centralbanegård og Frihavnen, som kan spores tilbage til 1905, begyndte Statsbanerne omnibusdriften i 1932.
Statsbanerne havde i 1920’erne været meget afvisende over for at gå ind i rutebildrift og havde kæmpet hårdt for, at bilruter, som konkurrerede med banerne, blev lukket. Under generaldirektør Peter Knutzons ledelse blev rutebilpolitikken lagt 180 grader om, og Statsbanerne søgte nu at overtage konkurrerende ruter eller erstatte tabsgivende banestrækninger med rutebiler. De første ruter blev åbnet 1. juli 1932 vest for Sønderborg, da DSB kort forinden havde opnået eneret på rutebilkørsel i Sønderborg Amt.
Allerede 1. oktober samme år var de statslige rutebiler også kommet til Sjælland med bl.a. delvis overtagelse af ruten København-Kalvehave (senere STS-linje 52, så 552, så 256 og nu 102A). Og sådan overtog eller oprettede Statsbanerne den ene rute efter den anden, så man i 1935 med 204 rutebiler drev 64 ruter med en samlet længde på 2663 km over hele landet.
Af andre ruter i Københavnsområdet kørte Statsbanerne Ålholm Pl.-Roskilde-Korsør (senere linje 122), Ålholm Pl.-Taastrup (123), Toftegårds Pl.-Køge (121 - overtaget fra Hvidovre Rutebiler - #32), Taastrup-Køge (126) og Roskilde-Hundige-Greve Strand (127). I de følgende årtier blev især linje 121 udvidet til at have et utal af linjevarianter langs Køge Bugt, og på denne linje sås også forskelligt utraditionelt materiel: “Røde Orm” opbygget efter trailerprincippet med chaufføren i et særskilt førerhus adskilt fra passagererne og dobbeltdækkere.
Måden, DSB overtog mange af de private ruter på, var kontroversiel. Når en koncession udløb og hvis ruten indgik i DSBs "ønskeseddel" for fremtidigt rutenet, kontaktede man først ejeren for at få en frivillig aftale. Hvis det ikke lykkedes, hvad det sjældent gjorde, ansøgte DSB amtsrådet om at overtage ruten. I enkelte tilfælde afgjorde amtsrådet sagen til DSBs fordel, men ellers var finten, at Trafikministeren skulle afgøre tilladelsesspørgsmål, når de lokale myndigheder, amtsråd, byråd og sogneråd ikke var enige. Hvis blot én af disse myndigheder anbefalede DSBs ansøgning, skulle sagen forelægges for ministeren, som konsekvent afgjorde sagen til fordel for DSB - man ejede vel ikke statsbanerne for ingenting...
Med overtagelsen af ruterne, overtog DSB også personalet og materiellet, og i mange tilfælde blev den hidtidige ejer tilbudt at blive driftsleder med incitamentskontrakt. På den måde blev DSBs rutebiler organiseret og styret meget mere decentralt og effektivt sammenlignet med jernbanedriften. I 1957 var der 19 lokale driftsledere, hvoraf 11 var tidligere private rutebilejere.
Det blev fra starten pålagt statsbanerne, at rutebildriften skulle ske på samme enkle måde, som de private rutebilejere praktiserer, og i begyndelsen var rutebildriften lagt direkte under generaldirektoratet udenom driftsledelsen for jernbanen. Som følge af den fortsatte udvikling af rutebildriften, blev Statsbanernes organisation ændret fra 1. april 1954, så Statsbanernes Rutebilvæsen blev oprettet med en rutebilchef som daglig leder. Derved kunne alle funktioner, som før hørte til forskellige afdelinger i generaldirektoratet, samles under én hat [DSBR s. 7].
De første ruter opkøbte Statsbanerne som nævnt typisk fra private vognmænd, men senere blev nettet i høj grad også udvidet gennem erstatningskørsel for nedlagte urentable jernbanestrækninger og -afgange. Det gjaldt også i det senere HT-område. DSB overtog Slangerupbanen i 1948, og da banen i 1954 blev forkortet til Farum, etablerede Statsbanernes Rutebilvæsen linje 360 Farum-Slangerup og 361 Allerød-Slangerup. Senere samme år overtog DSB linje 307 Hillerød-Frederikssund-Roskilde, og året før var linje 359 Ballerup-Frederikssund oprettet i stedet for nogle svagt benyttede aftentog.
I Hørsholm-området oprettede DSB Hørsholm-Helsingør (senere linje 353) i 1949, og i 1957 overtog Statsbanerne De Gule Omnibusser og linjerne 184 Hans Knudsens Pl.-Usserød, 185 Hans Knudsens Pl.-Hillerød/Karlebo og 314 Jægersborg-Hørsholm-Hillerød. Sidste skud på stammen blev overtagelsen af De Grønne Rutebiler ved Henry Hansens linje 313 i 1971.
DSB havde buskørsel overalt i landet, men mere koncentreret nogle steder end andre. Omkring 1970 omfattede DSBs rutenet 7.600 km ruter, som især var tæt på Fyn og Bornholm samt i Østjylland.
DSB kørte også buskørsel til udlandet. I 1950 oprettedes en international organisation for jernbanernes busruter - URF - som stod bag oprettelsen af Europabus på tværs af landegrænserne. DSB kørte fra maj 1951 ruten København-Kolding-Hamburg og fra 1954 også via Gedser-Grossenbrode. Allerede i 1962 trak DSB sig dog ud af samarbejdet, men fortsatte dog med at være medlem af URF, inden organisationen blev nedlagt i 1990 [DSBPS3 s. 158+BF29.14-19].
![[image]](images/uploaded/201607101509035782650f6586d.jpg)
![[image]](images/uploaded/201607101509475782653b8c5f9.jpg)
