Som UTJ så rigtigt skriver, kunne man af og til have på fornemmelsen, at den svenske O vogn med underlitra, var mere almindelig end danske vogne, især hvor der kørte internationale godstog. Lige for at præcisere; det er de åbne lavsidede eller flade vogne efter S-maskinen på billede nr. 1. De fandtes normalt med sideskærme af metal og uden kun med sidestøtter. Især de førstnævnte larmede med deres metal sideskærme og det kunne faktisk høres meget tydeligt, når et tog som HBDS fotograferede, kom fra Kysten (eller midsat) og skulle tværs over for at komme på godsringen (linje F) i Hellerup.
De blev anvendt til kartofler og roer og mange andre ting. På et hvist tidspunkt stod der MASSER af SJ O-vogne "opstallede" på Næstved - Slagelse banen efter banens nedlæggelse.
Altså en udpræget "dansk" åben godsvogn med sidestøtter og jernplade, der var så tidstypisk, at man ikke lagde mærke til dem.

En svensk O-vogn har sideplader af jern. Ellers havde de et andet hovedlitra. Sidepladerne kan/kunne slås ind i vognen.

I UIC-tiden er en Os-vogn omlitreret til Kbps hvis den har mistet sidepladerne. Oprindelig blev mange NN-vogne (og andre) ombygget til O-vogne i 1930'erne som en art standard, der kunne netop næsten alt, når der ikke var behov for en lukket vogn.

Den mest normale brug var nu ikke roer og kartofler, men opskåret træ fra (rigtig gættet!) Sverige. DSB har vist også lejet vogne i perioder.