Faxe Jernbane - igen igen (1 foto)
Ja - det er jo ikke ligefrem blevet kønnere.
Ja, tiden synes at være gået i stå i Rødvig, medens ukrudtet finder vej.
Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL), som ved privatbanefusionerne i maj 2002 havde overtaget ejerskabet og ansvaret for udviklingen af Østbanens infrastruktur, indledte forhandlinger med den gamle Stevns Kommune om en flytning af Rødvig Station.
Stationen tænktes placeret i f.m. en ny trafikterminal nord for Vemmetoftevej, lige vest for Rødvigvej. Herved ville banen miste s-kurven med den nedsatte hastighed og de sidste godt 400 m, hvilket er køreplanteknisk ideelt, idet Rødvig- og Fakse-linierne tilnærmelsesvis ville blive lige lange.
Den skete og planlagte byudvikling ville betyde, at terminalen kunne komme til at ligge mere centralt i f.t. beboelserne, den gamle stationsbygning ville kunne frasælges (der var seriøse købere) og resten af stationsarealet byudvikles.
Anlægsomkostningerne til vej- og busterminalanlæg ville skulle bæres af kommunen, baneforlægningen af HL.
Sagen gik - ligesom en del andet - planlægningsmæssigt i stå under indtryk især af den forestående strukturreform, hvor den gamle Stevns kommune pr. 01.01.2007 sammenlagdes med Vallø Kommune til "ny" Stevns Kommune.
Derefter fulgte - som bekendt - Østbanens "flytning" fra HL til Regionstog pr. 01.01.2009, og hvordan sagen (bortset fra ukrudtet) p.t. står under Lokaltog, er jeg selvsagt ganske (og sikkert også lykkeligt) uvidende om.
M.v.h.
Niels