Avatar

Danmarks grimmeste lokomotiv

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 12/9 2015, 12:34 (3389 dage siden)

Her er en kandidat til titlen "Danmarks grimmeste lokomotiv". Billederne er optaget af Svend Jørgensen på Knabstrup station og viser Hanomag 9267/1924 tilhørende Knabstrup teglværk. Lokomotivet led i 1946 den grumme skæbne at blive ombygget fra damplokomotiv til benzinlokomotiv.

[image]

[image]

[image]

[image]

Danmarks grimmeste lokomotiv

af KimC, 12/9 2015, 12:59 (3389 dage siden) @ Tommy Nilsson

Køn er den ikke, men der er god plads i førerhuset. Man kunne dog godt få det indtryk at den kunne gå på r.... hvis der var for mange med i førerhuset.
Men fint nok hvis nogen skulle få lyst til at have sådan en rædsel på sin modelbane, for der er trods køretøjets lidenhed fin plads til både dekoder og motor.

Danmarks grimmeste lokomotiv

af Anders ⌂, Copenhagen, 12/9 2015, 15:29 (3389 dage siden) @ Tommy Nilsson

HOV HOV HOV Tommy

Det er min fødebys sidespor til Knabstrup Tglv du omtaler i så sparsomme pæne vendinger. Jeg har leget på det sidespor før du vidste at der overhovedet var et lokomotiv af at sådant udseende. Min far har kørt med det til arbejde på teglværket... Det er i øvrigt ombygget i Hillerød

Det gør ondt når nogen skriver sådan, kan du tro ;-)

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Avatar

Danmarks grimmeste lokomotiv

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 12/9 2015, 15:59 (3389 dage siden) @ Anders

Det gør ondt når nogen skriver sådan, kan du tro ;-)


Lol - jeg troede ikke du interesserede dig for normalspor. ;-)
I øvrigt har jeg ikke noget at udsætte på Knabstrup teglværks sidespor - det var sikkert nydeligt....

Danmarks grimmeste lokomotiv

af Anders ⌂, Copenhagen, 12/9 2015, 16:28 (3389 dage siden) @ Tommy Nilsson

HA HA

Ja, sandt nok. Men fair nok det blev ikke kønnere med tiden...

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Avatar

Danmarks grimmeste lokomotiv

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 12/9 2015, 18:31 (3389 dage siden) @ Anders

Det er i øvrigt ombygget i Hillerød

Hos Hans Hviids Maskinfabrik?

Danmarks grimmeste lokomotiv

af Anders ⌂, Copenhagen, 12/9 2015, 19:21 (3389 dage siden) @ Michael Deichmann

Hej MIchael

Nej, Axel Gottliebs Maskinfabrik og Kedelsmedie, der lå nær jernbanen til Frederiksværk. Min storebror har skrevet i "Tipvognen" ang. denne ombygning. Årgang 2014 har det ikke lige ved hånden

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Danmarks grimmeste lokomotiv

af henning h087 ⌂, Græsted, 12/9 2015, 19:44 (3389 dage siden) @ Anders
redigeret af henning h087, 12/9 2015, 20:05

:-)

Gottlieb & Søn

foto : Hærens Flyverkops 1934
[image]

foto :Hans Henrik Tolstrup 1986
[image]

stod i lære der som smed-& maskinarbejder fra 1966 ( et stykke af sporet var der stadig inde i værkstedshallen ) men intet udenfor - banen var jo blevet omlagt

har dog ikke været i min tid det blev ombygget der - selvom vi lavede store ting - som fx smelteovne til Usserrød metalstøberi - selv valsning af ovnkappen blev håndkraftvalset, - alle mand af huse og ned til valsehuset som lå bagved værkstedet/kontorbygningen til venstre på øverste foto - og diverse taljer og solid håndkraft blev taget i brug - men valset blev den !!!

mvh
henning h087

PS foriøvrigt - som EVP ville sige - lige til modelbanen - god mindre station med masser af sidespor og virksomheder !!;-)

Avatar

Danmarks grimmeste lokomotiv

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 12/9 2015, 22:51 (3389 dage siden) @ henning h087

foto : Hærens Flyverkops 1934
[image]

OK - så det var komkurrenten, som lå modsat Hans Hviid, som ses nede i højre hjørne af billedet. De havde også spor ind i værkstedet.

Danmarks grimmeste lokomotiv - Gottlieb

af Søndenfjords, 13/9 2015, 08:40 (3388 dage siden) @ Anders

Axel Gottliebs Maskinfabrik og Kedelsmedie, der lå nær jernbanen til Frederiksværk.

Historien om Gottliebs Maskinfabrik kan læses her:

http://www.hillerodindustrihistorie.dk/historier/historie-1216026827-820067-26053.tkl??

Her er et uddrag:

"Privatbanerne

I samme periode udførte fabrikken også en del reparations- og servicearbejder, specielt på damplokomotiver, for flere af landets privatbaner. Det fremgår desværre ikke af ordrebøgerne, om lokomotiverne blev repareret i Hillerød, eller om fabrikken sendte folkene ud til de enkelte privatbaner.

Fabrikken servicerede dog ikke kun lokomotiver. Man udførte også andre og større opgaver for privatbanerne. F.eks. havde fabrikken hovedentreprisen for indretningen af remise og værksted på en jysk privatbane, og i 1938 leverede fabrikken en drejeskive til en remise på Skive-Vestsalling -banen. Den blev i øvrigt faktureret til 25.230 kr.

Desuden havde fabrikken gennem mange år et nært samarbejde med Frederiksværksbanen, hvis linjeføring lå tæt op ad fabrikken. Fabrikken vedligeholdt alt kørende materiale for banen, der til gengæld transporterede gods til og fra fabrikken."

Tekst af Niels Jarlmark for Hillerød Industrihistorie.

Danmarks grimmeste lokomotiv - Gottlieb

af Peter Roland Hansen @, 28/8 2018, 23:14 (2308 dage siden) @ Søndenfjords

Er der nogen her i gruppen der ved om Knabstrup teglværk havde andre lokomotiver end Danmarks grimmeste

Danmarks grimmeste lokomotiv - Gottlieb

af Niels Munch, 29/8 2018, 08:52 (2307 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Er der nogen her i gruppen der ved om Knabstrup teglværk havde andre lokomotiver end Danmarks grimmeste


Hej,

På sin side: http://industribaner.dk/Jyderup-M%C3%B8rk%C3%B8v%20-%20Teglv%C3%A6rker.html - har Peter Andersen registreret 2 normalsporede damplokomotiver samt 6 smalsporede motorlokomotiver.

I Bent Hansens (IBK) samling findes dette foto af Krauss-loket:

[image]Knabstrup, Krauss 5357/1905 (arkiv: BH).

Lokomotivet synes at have dimensioner som et smalsporloko; måske det er i familie med "SAMSON"?


M.v.h.
Niels

Danmarks grimmeste lokomotiv - Gottlieb

af UTJ, 29/8 2018, 10:00 (2307 dage siden) @ Niels Munch

Er der nogen her i gruppen der ved om Knabstrup teglværk havde andre lokomotiver end Danmarks grimmeste

.
Endnu et spm! Er der gode billeder af Gottlieb-lokomotivet inden der kom motor i det?

Danmarks grimmeste lokomotiv - Gottlieb

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 29/8 2018, 10:24 (2307 dage siden) @ UTJ

Er der nogen her i gruppen der ved om Knabstrup teglværk havde andre lokomotiver end Danmarks grimmeste

.
Endnu et spm! Er der gode billeder af Gottlieb-lokomotivet inden der kom motor i det?

.
------------------------
.

Er der ikke noget om, at der er et foto i et gammelt nr. af Jernbanebladet ("Det røde jernbaneblad"), "Månedens foto" eller så. Jeg har ikke mulighed for at lede efter det lige nu, men andre kan måske også huske det ???

Erik V.
www.evp.dk

Danmarks grimmeste lokomotiv - Gottlieb

af Niels Munch, 29/8 2018, 11:57 (2307 dage siden) @ UTJ

Der er foto af Hanomag'en under damp *i denne tråd*.

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak