Ukendt anlægslokomotiv Præstø-Mern
Mernstrækningen ved Tubæk Møllevej ca. 1912 (arkiv CHH).
Lokomotivet har nogle karakteristika, der fik mig - med risiko for at stirre sig blind - til at forfølge et bestemt spor, nemlig "Samson", Krauss 4998/1904:
Malling Mergelleje, entrp. WT&K "Samson" Krauss 4998/1904 (samling BH).
Ganske vist er lokomotivet fotograferet fra den anden side, men alle sammenlignelige detaljer/dimensioner synes at stemme.
Lokomotivet er, jf. Bent Hansens data, lidt af en ener:
"Krauss 4998/1904. 750/1435 mm. 24,6 m². 12 atm. Navn: "Samson".
1904 - 07 Anlæg af København - Slangerup Banen for Werner, Winkel og Madsen.
1910 - Anlæg af andetspor mellem Bred og Strib for Werner & Winkel.
1913 - Anlægsarbdejder i København for Werner & Winkel.
1915 - Jernbaneanlæg mellem Hornbæk - Gilleleje for Werner & Winkel.
1917 Anlægarbejder på Enghave Brygge for Werner og Winkel.
1917 - 18 Overjords- og brunkulstransporter i Torvig Kulleje for Garver Schou.
1919 Troldhede Kulleje for Hoffmann og Fibiger & Villefrance.
1920 Anlægsarbejder ved Lersøen for Hoffmann.
1921 - 22 Mergelkørlsel for Vesthimmerlands Mergelselskab for WT&K.
1922 Anlæg af andetspor ved Stilling mellem Skanderborg og Århus for WT&K.
1924 - 25 Mergelkørsel for Ning Herreds Mergelselskab fra Ajstrup Mergelleje for WT&K.
1932 - 33 Jernbaneanlæg ved Holte for WT&K.
1936 - Arbejde som stationær kedel i København ved anlæg af Knippelsbro for WT&K.
1939 Ophugget.
Sporvidden kunne ændres til 1435 mm, men så sad hjulene uden på rammen. Lokomotivet havde firekantede ruder. Lokomotivet var til salg 1919 af Hansen & Schou. Denne Hansen kendes ikke. Om Garver var en navne- eller en erhvervsbetegnelse, vides ikke. Det købtes af Hoffmann & Sønner og Fibiger & Villefrance til brug i Trodlhede Kulleje. Formentlig var Hoffmann køberen. Angivelsen Ullids 1921 - 22 er usikker, da udkørslen først begyndte 1923, men afrømning kan have været foretaget i hvert fald fra 1923."
I 1912 altså "i nummer" hos Werner & Winkel, der anlagde Præstø-Mern.
Yderligere sammenligning med (ringere) billeder, hvor lokomotivet ses i Torvig, mellem Skanderborg og Århus samt på Nordbanen, afslører ingen diskrepans f.s.v.a. synlige detaljer.
Så alt i alt har jeg en god nakkehårsfornemmelse med "Samson".
Bedste hilsener
Niels