En eksisterende belgisk ex-vicinalbane (7 fotos)

af Niels Munch, 19/7 2015, 10:09 (3444 dage siden) @ Hans T. Møller

..... og jeg gætter på, at du snart vil vise billeder fra ”Tramway Touristique de l'Aisne”, som jeg også har besøgt.


Er jeg virkelig så forudseelig, gode Hans ;-) ?

Endelig har jeg kørt med de to sidste SNCV-sporvogne i Bruxelles - linierne G og W. Kan du stikke den?


Desværre ikke, jeg har blot boet et par gange på Hotel à la Grande Cloche på Place Rouppe, hvor blandt andre linie W havde sin endestation i Bruxelles; Waterloo besøgte jeg kun i bil. I øvrigt har jeg fundet denne hyggelige film fra linie W i tresserne: https://www.youtube.com/watch?v=lbjgt9bI0vY - som du sikkert vil nyde.

Place Rouppe "husede" også den første Gare Midi fra 1840, endestation for jernbanen Bruxelles-Tubize. Det nævnte hotel (fra 1843) er angiveligt opkaldt efter klokken, der annoncerede togafgangene.

I 1982 aflagde vi også Oostende et besøg, hvor der blev tid til et kort kig på det derværende depot for den legendariske Kusttram, indtil 1991 en NMVB/SNCV-linie, siden drevet af De Lijn.

Men endnu mangler jeg at scanne, hvilket jo er en vejrbetinget øvelse .....


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederETJ SM2Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak