Randers-Hadsund sommer 1961 - Del 1 (9 fotos)
God grundlovsdag i Forum,
Efter at have nedkæmpet lidt tekniske qualer med scanning af 6x9 s/h negativer fik jeg scannet min overskuelige negativsamling fra RHJ. Den stammer overvejende fra min Møldrup-baserede sommerferie i 1961, hvorfra det lykkedes mig - trods det ustadige juli-vejr - at gennemføre nogle cykel-raids til privatbaner inden for rimelig operationsradius (RHJ, MFVJ, SVJ og SKRJ).
Cykelturen foregik via Klejtrup (med Verdenskortet) og Fårup (med en aldeles tom station) til Hadsundbanens station i Randers (godt 45 km), hvor jeg efter aftale med banens flinke folk kiggede mig omkring:
RHJ Frichs-Traktor i Randers, 17.07.1961 (nm).
Selv dengang hørte det til sjældenhederne at komme på skudhold af et privatbane-damplokomotiv:
RHJ lok 3 i Randers, 17.07.1961 (nm).
I remisen anes Sm 51 eller 52, som grundet mit stramme filmbudget (8 optagelser pr. rullefilm) blev nedprioriterret; skinnebusser "fandtes jo overalt". Men der var andet i remisen:
RHJ lok 2 i remisen, Randers 17.07.1961 (nm).
RHJ M 1 i remisen, Randers 17.07.1961 (nm).
M 3 (ex DSB MBF 481) befandt sig også indendørs, men umulig at fotografere.
Selv om godsvogne også havde lav prioritet, faldt jeg over denne "langbenede krigsfætter", som havde mistet bremsehuset, men dog stadig havde skruebremse på 1. sal:
RHJ Qa 105 i Randers, 17.07.1961 (nm).
..... samt dette beskedne udvalg:
RHJ P 11, P 9 og sneplov i Randers, 17.07.1961 (nm).
RHJ Sneplov i Randers, 17.07.1961 (nm).
Rundturen er ikke slut endnu, men jeg må bide over her og fortsætte i Del 2.
Bedste hilsener
Niels