Et anlægslokomotiv fra Hanomag (3 fotos)

af Niels Munch, 18/4 2015, 14:25 (3543 dage siden)

God eftermiddag i Forum,

Vekslen mellem forskellige søgekriterier på det righoldige www.arkiv.dk kan stadig bringe "nyt" for dagen, som f.eks. dette billede:

[image]
"Indvielse af Funder-banen". Årstal: 1916. Arkiv: Vejrup Sognearkiv - Nummer: B2933. http://www.arkiv.dk/vis/1518237 .

Billedet viser næppe "indvielse", men snarere, at man er i god gang med anlægget, som for Bramminge-Funder påbegyndtes efterår 1914, og delstrækningen Bramminge-Grindsted, hvorpå Vejrup ligger, blev indviet 01.12.1916.

Fibiger & Villefrance stod for anlægget her og anvendte hertil lokomotiver fra Hanomag, hvilket bl.a. afsløres af lokets dome (med form som et gammeldags messing-vægtlod). Det viste lokomotiv er identificeret som:

HANOMAG D 5773/1909 Bt 785 mm, neu Fibiger & Villefrance, Nykjöbing (Merte's Lieferlisten).

Viadukten i baggrunden må være for gl. hovedvej 1, som vor udmærkede Kai Bayer i denne tråd bl.a. viste:

[image]
"Viadukt for den gamle hovedvej 1 ved Vejrup." Foto: Kai Bayer 30.07.1973.

Jeg håber, Kai tilgiver mig "lånet" ;-).

At denne viadukt i det overvejende flade landskab var noget særligt, vidner f.eks. denne beskrivelse om:

"En høj, klar, solskinsrig sommerdag kan det være en hygsom ting at stå på byens berømte Viadukt, opført ca. 1916, skue ned i folkets skorstene, og, hvis det er ved en af spisetiderne, da måske gætte på hvilken ret, der nu tages højde for via ilden på fyringsstedet ved foden af skorstenene. Viadukten var et ret så berømt værk i sin tid. Det vides således med sikkerhed, at en skoleklasse fra Holstedegnen omkring 1918-20 drog på sommerudflugt nordpå og gjorde på denne tur ophold ved og på Vejrup Viadukt, hvis pompøsitet blev beundret og iagttaget og formentlig også kommenteret som et af den tids digre bygværker." Kilde: Baks Brammingeblog.

Gode Thomas Boberg skriver på http://www.laurbjerg-bramming.dk/ bl.a., at anlægsloven samtidig bemyndigede ministeren til "at erhverve de til Banernes Forsyning med Dobbeltspor fornødne Arealer". En mulighed, der som bekendt aldrig blev aktuel. En del vejoverføringer blev (måske) opført fremtidssikret for dobbeltspor - undersøges nærmere.

Viadukten ved Vejrup var - i den henseende og som billederne viser - udført fremtidssikret. Men tilbage til lokomotivet:

[image]
"Anlæg af Bramminge-Funder ca. 1919 - 20. Fibiger & Villefrance. Hanomag 5773/1909" (Bent Hansens samling).

Grindsted-Brande åbnedes 01.12.1917 og Brande-Funder 01.10.1920.

Lokomotivets CV:

Hanomag 5773/1909. 785 mm. 18,4 m². 12 kg.
1909 -11 Anlæg af Langelandsbanen for Fibiger & Villefrance.
1912 - 14 Anlæg af Give - Herning Banen for Fibiger & Villefrance.
1915 - 17 Anlæg af Bramminge - Grindsted Banen for Fibiger & Villefrance.
1917 Brunkuls- og overjordskørsel i Statens gamle Leje i Troldhede for Fibiger & Villefrance.
1919 Anlæg af andetspor ved Bybæk ved Vejle på Fredericia - Århus Banen for Fibiger & Villefrance.
1920 Anlæg af andetspor ved Munkebjerg ved Vejle på Fredericia - Århus Banen for Fibiger & Villefrance.
1920 - 22 Anlæg af Midtsjællandsbanen ved Jystrup mellem Hvalsø og Ringsted for Fibiger & Villefrance.
1922 Anlæg af Midtsjællandsbanen ved Skibby mellem Frederikssund og Hvalsø for Fibiger & Villerance
1926 Anlæg af Fredericia nye Banegård ved Nørremarken for Fibiger & Villefrance.
1938 Forlægning af Elverdamsvejen ved Roskilde for Wright, Thomsen & Kier.
1941 - 43 Overjords- og brunkulstransporter i Statens Brunkulslejer 40 og 87, Sdr. Søby for Wright, Thomsen & Kier.
1943 - 46 Overjords- og brunkulstransporter i Statens Brunkulsleje 181 d, Søby I for Wright, Thomsen & Kier.
1948 Får kedel fra CKD 16087/1940.
1949 - 50 Anlæg af Jyllands Allé, Århus. Wright, Thomsen & Kier.
1955 Ophug.

Tak til Bent Hansen for data.


Bedste hilsener
Niels

Avatar

Viadukten i Vejrup og noget om dobbeltspor

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/4 2015, 16:02 (3543 dage siden) @ Niels Munch

[image]
"Indvielse af Funder-banen". Årstal: 1916. Arkiv: Vejrup Sognearkiv - Nummer: B2933. http://www.arkiv.dk/vis/1518237 .

Billedet viser næppe "indvielse", men snarere, at man er i god gang med anlægget, som for Bramminge-Funder påbegyndtes efterår 1914, og delstrækningen Bramminge-Grindsted, hvorpå Vejrup ligger, blev indviet 01.12.1916.

[image]
"Viadukt for den gamle hovedvej 1 ved Vejrup." Foto: Kai Bayer 30.07.1973.

Jeg håber, Kai tilgiver mig "lånet" ;-).

Gode Thomas Boberg skriver på http://www.laurbjerg-bramming.dk/ bl.a., at anlægsloven samtidig bemyndigede ministeren til "at erhverve de til Banernes Forsyning med Dobbeltspor fornødne Arealer". En mulighed, der som bekendt aldrig blev aktuel. En del vejoverføringer blev (måske) opført fremtidssikret for dobbeltspor - undersøges nærmere.

Viadukten ved Vejrup var - i den henseende og som billederne viser - udført fremtidssikret

Kære Niels

Den er ret speciel den viadukt i Vejrup. Jeg kan ikke mindes at have set en tilsvarende andre steder. Det er, synes jeg, de to "halve" buer, der gør den speciel.

Men hensyn til dobbeltsporet: Jeg er blevet lidt mere vidende, efter at jeg skrev, at ministeren ikke benyttede sig af muligheden (vil blive rettet lejlighedsvist). Ministeren benyttede sig faktisk af muligheden for at ekspropriere til dobbeltspor. Så vidt jeg kan se på de originale ejendomskort, er der eksproprieret til dobbeltspor fra Bramming og til et punkt nord for Christianshede med undtagelse af den korte strækning nord for Brande, hvor strækningerne Give-Herning og Brande-Funder løber parallelt med hinanden. Der er heller ikke eksproprieret for dobbeltspor mellem Silkeborg og Laurbjerg. Om der er mellem Funder og Silkeborg, ved jeg ikke.

Bedste hilsner

Thomas

[image]
Viadukten ved Vejrup 15. oktober 2013. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Viadukten i Vejrup og noget om dobbeltspor

af Peter Andersen, Hedehusene, 18/4 2015, 19:19 (3543 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det kan også nævnes, at TKVJ's overføring over "den skæve bane" nord for Grindsted blev udført, så der kunne være dobbeltspor på sidstnævnte. Man havde vist haft store forventninger til denne som forbindelse fra Nordjylland til Esbjerg havn.

Viadukten i Vejrup og noget om dobbeltspor

af UTJ, 18/4 2015, 20:13 (3543 dage siden) @ Peter Andersen

Det kan også nævnes, at TKVJ's overføring over "den skæve bane" nord for Grindsted blev udført, så der kunne være dobbeltspor på sidstnævnte. Man havde vist haft store forventninger til denne som forbindelse fra Nordjylland til Esbjerg havn.

Det blev standard ved statsbaneanlæg fra omkring 1. verdenskrig at udføre nyanlæg med mulighed for dobbeltspor. Videbækbanen har fx også broer som kunne bruges til to spor.

Avatar

Viadukten i Vejrup og noget om dobbeltspor

af T. Rithmester @, Struer, 18/4 2015, 21:35 (3543 dage siden) @ UTJ

Det blev standard ved statsbaneanlæg fra omkring 1. verdenskrig at udføre nyanlæg med mulighed for dobbeltspor. Videbækbanen har fx også broer som kunne bruges til to spor.

Som i dag kun kan tælles i ental, ja og så en enkelt underførring mellem Herborg og Videbæk.
Broen kort før Herborg er fjernet, formentlig i 2013.

Avatar

Viadukten i Vejrup og noget om dobbeltspor

af Morten Flindt Larsen, København K, 19/4 2015, 05:44 (3542 dage siden) @ UTJ

Havde været fedt, hvis dobbeltsporet Sj-Dæ var blevet anlagt; trafikeret med Triangel-vogne og måske en enkelt bivogn i ny og næ. :-P

/M

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak