Øresundsvej station, Amagerbanen.
ENDELIG. -- 2014.
Så oprandt dagen, hvor den første, egentlige genopførelse af Øresundsvej station, Amagerbanen, begyndte (naturligvis må man ikke glemme fundamentet, som allerede blev udført i direkte tilslutning til stationsflytningen).
Seks år er gået, siden stationsbygningen blev nedtaget på Øresundsvej og fragtet -stykvis- til sin nye plads på Frilandsmuseet.
Øresundsvej station. Frilandsmuseet. -- 3. juni 2014. ^---v
"Interiør".
Endnu er der ikke meget at se , men om en god uges tid falder formentlig de første beskyttelsesplader på facaden (de nærmeste afbillede) ind mod resten af "Stationsbyen", og det vil jo her sige bane-/sporfacaden på Amagerbanen.
Som jeg husker det, har dette emne allerede været drøftet i en tråd tidligere, men for dem, der ikke var med dengang, har "omvendelsen" flere årsager.
Nu er projektet nok en genopførelse af stationsbygningen, men ikke absolut en "nøjagtig" genopførelse. Laaaaaangt det meste bliver helt korrekt, men enkelte steder har man -mere eller mindre nødtvunget- måtte foretage afvigelser -- således her.
Allerede på Amagerbanen, kunne man nok gøre sig sine tanker om stationsbygningens indretning og placering på Krimsvej, men overflyttet til museet, ville dette nok blive endnu mere udpræget. Derfor "omvendelsen" som de fleste nok vil "lære at leve med" efterhånden som arbejdet skrider frem, og bygningen kommer til at indgå i det endelige, færdige stationsby-miljø.
Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=juni-2014
.