Billeder Vodskov Hørby Østervrå banen med Niels Peter Brun.
Igen et nyt billede, jeg aldrig har set før. Spørgsmålet er så, om det også er taget et “nyt” sted - et sted jeg ikke kender? Det næste spørgsmål vil være hvor? Nyt spørgsmål: “Hvor stor auktionsradius havde manden på billedet? Sagt på en anden måde hvor langt fra VØ er vi?
For at komme mulige fotosteder nærmere, ville det også være rart at kende fototidspunktet? Hvis det ikke er muligt, så blot en nærmere tidsangivelse?
Billedet viser et ukendt, ret svært motorlokomotiv i smalspor. Ved siden af spor til en gravemaskine, der har kørt på kanten af en ret stor grav, der nu er vandfyldt. Vandet kan betyde, at graven er opgivet, eller vandet er trængt ind ved det uheld.
Den store grav tyder ikke på et tysk anlægsarbejde, der ellers var mange af i Vendsyssel under krigen. Det kan imidlertid være fra en råstofgrav til et tysk anlægsarbejde.
Billedet er ikke fra hverken tørvegravning i og omkring Store Vildmose. Det kunne dog være fra en af Vendsyssels mange mergelgrave, men herfra kendes et sådant lokomotiv ikke.
Graven ser næsten for stor ud til at have været en teglværksgrav.
Omkring Ålborg og Nr. Sundby var en del kalkgrave. Disse kunne være en mulighed.
Det store hul leder tanken hen på brunkulslejerne, men kun ganske få lejer brugte den type sporkørende gravemaskiner, som sporene langs graven antyder. Et af dem var Fiskbæk.
Skal vi holde os til Vendsyssel og VØ-egnen? Langs Skagensbanen graves martørv, men herfra har jeg aldrig set foto, så jeg ved ikke hvor stort jordarbejde, der fulgte denne produktion. Hvis jeg ser træer ovenikøbet løvtræer i baggrunden, er det næppe martørvsproduktion?
Jeg ville gerne vide lidt mere om sted og tid, hvis det er muligt.
I anledning af nytåret vil jeg da gerne ønske dig (læserne) et godt fotovejr i det nye år. Husk, at de billeder, du tager i morgen, en skønne dag bliver lige så historiske, som de her viste billeder. Derfor let fremtiden forskere ved at skrive bag på billederne med et samme eller omdøb filerne, så sted og tid også fremgår af filnavnet. Fotodatoen kan forsvinde fra fotoet med export!
Der er ikke meget af lokomotivet synligt. Større og ældre lokomotiver havde den viste type forsænkede førerhuse. Det havde speciallokomotiver også, nemlig de, der skulle kunne køre ind under en gravemaskine.
Rammen ser ud til at flugte med sporvidden. Det er ikke helt sædvanligt. Motorrumspladen har huller. Normalt brugte jalousi eller ribber. Undertiden en netplade indsat i en udskæring. Huller som her, har jeg set hos Deutz, men kun i den øverste femtedel af pladen. Den eneste fabrik, der mig bekendt havde huller i pladen fra øverst til nederst var O&K. Men hvor kørte der så store og ældre? O&K. Statens brunkulsleje, Søby II havde lige efter krigen et antal O&K hentes fra værnemagtsanlæg. Netop Søby II løb fuld af vand, fordi - sagdes der - andre entreprenører fik pumperne stoppet, hvorefter de overtog arbejdet. Denne sagsfremstilling er godt nok aldrig bevist, men der var nu afdøde arbejdere, der fuldt og fast troede på denne forklaring. I hvert fald den første entreprenør gik ned. Jeg har kun ét foto af disse O&K’ere, og de så ikke sådan ud.
Jeg ville være stærkt interesseret i en bestemmelse af netop dette foto, der vist nok har nr. 3.
Med venlig hilsen
Bent Hansen.
Industribaneklubbens Forskningsafdeling.