Ja, ventilation og lys; belysningsamaturer i form af store olielamper, der sættes ned i taget fra oven, kræver plads, hvis de ikke skal rage for langt ned i kupeen. Her var tidligere tiders næsten flade vogntage ikke hensigtsmæssige. Samtidig skulle vogntagene også være til at gå på for det personale, der nedsatte lamperne i taget, så det var almindeligt med løbebrædder ved siden af tagrytteren. På de mindre avancerede baner med sparsom vognbelysning har tagrytteren nok mest tjent ventilationsformål (og som UTJ skriver: moden). Da vognene senere forsynedes med elektrisk lys, blev tagrytterens eneste formål ventilation, og så - vil jeg tro - har man fundet det mere hensigtsmæssigt at bygge hvælvede tage i stedet for at gå tilbage til de flade do. De så man jo ved ombygningen af ældre kupévogne til 'moderne' vogne i 1930'erne og 40'erne. De hvælvede tage kunne forsynes med ventilationsventiler, der krævede mindre vedligeholdelse end tagrytterens 'luftgæller', og samtidig opnåede man en god lofthøjde inde i vognen.

Vh
Morten