Go´aften Peter og alle andre læsere!

Det er egentligt meget morsomt, at man nu kan køre mellem DOBOJ og TUZLA og at I havde en ”safe and secure” tur. Netop lige nøjagtigt dette banestykke, var senere FN med verdensbanken meget, meget forhippede på at få åbnet, TRODS IFOR (NATO) advarsler og Republik Serpska (RS) temmelig mådeholdende (absolut negative) indstilling. RS troede ganske simpelt ikke på muslimerne i Bosnien Herzegovina (BiH). Tiden var simpelthen ikke til det, men det er jo svært at forstå for personer, der ikke er i området. Men, FN hyrede så et firma, vi skulle passe på, der kunne udføre noget minerydning og derefter istandsætning af banestykket fra lidt syd for DOBOJ (RS) gennem det gamle kampområde, Zone of Separation, populært kaldet ZOS´en og ned til 20 km nord for LUKAVAC i BiH, i alt ca. 5 km rydning og istandsættelse.
Nå, i løbet af et par måneder var FN og verdensbanken klar trods advarsler, selv fra US. En flagsmykket diesel (GM?) med et par personvogne og internationale gæster kørte så fra DOBOJ og i sneglefart gennem ZOS´en ned i BiH. Ved grænsen blev man modtaget af repræsentanter fra BiH og toget kørte nu under udkommanderet jubel til TUZLA.
Returløbet var lagt et par timer senere. Men BiH valgte at føre lokomotivet ned mod SARAJEVO og lod personvognene stå. Så velkomst komiteen fra FN måtte vente et par år eller to! Her kunne man så godt forstå, at RS måske ikke havde syntes det var en god ide. Derimod mente FN at det var et stykke ad vejen, men RS ønskede altså ikke at forsyne BiH med mere envejsmateriel!!!

Øverste billede viser en sprængning af en skinnestreng, overbygningen mineret med panserminer og personelminer i grøfterne, strækningen i ZOS´en syd for DOBOJ mod MAGLAJ
Nederste billede er fra enten Zepce eller Zavidovice, strækningen fra DOBOJ og ned til SARAJEVO, der blev udbygget i.f.m. vinterolympiaden i SAREJEVO. Dette er SARAJEVO EXPRESSEN, der kørte en gang om dagen. Har ingen ide om hvad det er for materiel.

Fortsat - forhåbentligt - god aften og kommende weekend!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler