En lille muligvis anderledes nytårshistorie fra det virkelige liv.

Et meget tung og våd ortodoks nytårsmorgen 1997 var jeg på en patrulje fra Doboj og ned mod Tuzla for at se, om der i løbet af nytårsnatten var sket forandringer. Nytårsskyderiet på de kanter, var jo lidt anderledes end i Danmark, nemlig med alt fra småkalibrede håndvåben og til 40 mm luftværnsskyts mv. samt – selvfølgelig - de sædvanlige detonationer fra huse, kirker, minareter eller andet, der blev sprunget i luften. Da vi nærmede os det de kæmpestore industrikomplekser ved Lukavac kunne vi i horisonten se noget, der lignede damp, der blæste op imod de lave skyer. Vi nærmede os forsigtigt og pludselig lød det fra observatøren; ”det er sku da et kæmpestort damplokomotiv!!”. Alle så på mig spørgende og jeg måtte selv se efter.

Damplokomotiv, og så midt i ingenting og landminer højt og lavt og sporene var jo sprængte, der hvor vi kom fra? Det lignede en ”tysker”. Hvor i hel…. kom det fra og hvem havde stjålet et sådan og stillet det på en mark under damp? Lidt mere meget forsigtigt nærmede vi os og kunne efterhånden se, at der lå masser af spor ved siden af hinanden og at der var fodspor i sneen over mod nogle bygninger vi først kunne se nu. Og lidt bag lokomotivet holdt en lang række af store åben højsidede bogie godsvogne. Området blev afsøgt omkring lokomotivet og vi fandt intet mistænkeligt. Over radioen kom chefen ind og spurgte om lokomotivet kunne køre. Øhhh, et lokomotiv er et lokomotiv og op i førerhuset og undersøge for mærkelig tråde eller andet. Der var jo ikke nogen mennesker at se. Hvad hel…., manometeret viste ca. 10 kg, hev i fløjten. Og SÅ blev der liv. Tre ældre mand kom ud fra et hus længere væk, råbte og viftede med armene, åbenbart ejerne. Tolken oversatte at det var deres lokomotiv og at det havde stået der i en time, mens de spiste og at de senere skulle tilbage til omkring Tuzla med fyldte godsvogne, hvis alt var som det skulle være spormæssigt. Nytårsforbrødring, en slurk slivovits fra deres medbragte flasker, det er strengt på tom alkoholfri mave skal jeg hilse og sige! Ryge en cigaret, store smil, fik nu tilbudt at køre en tur. Vi var 7 i førerhuset, de andre passede på vores køretøjer. Det korte af det lange, var lokomotivfører på et i normal drift tidligere tysk BR 52 i fem minutter!!

Fandt senere ud af, at der faktisk var flere BR 52 og noget ranger et og andet og at banen var en stats industribane. Man transporterede kemiske produkter i tankvogne den ene vej og råmaterialer den anden vej.

Det er nu 16 år siden og et par år efter, da freden endelig havde sat sig, blev det hele gennemfotograferet af (u)tallige jernbanefans fra hele verden og deriblandt masser af tyskere, der skulle se den fædrene arv i aktion. Om man stadig anvender damp ved jeg ikke, men det var en kæmpeoplevelse se se og ikke mindst prøve.

Hvad lokomotivet blev kaldt og hvilket nummer fik jeg ikke, det var jo dengang fuldstændig ligemeget, og vi skulle videre. Men nogen hér på siden ved måske besked? Synes dog jeg på røgkammerdøren kan læse de tre sidste tal som 238?
Godt nytår til alle

Steffen Dresler