Hirtshals station skal (måske) rives ned
I teksten i artiklen i Nordjyske Stiftstidende såvel som i lokalt nordjysk TV fremgår det, at det er ejeren af stationen (der også er slagtermester i Hirtshals!!!!!!), der ønsker at rive bygningen ned for at bortsælge grunden.
Imidlertid er Vendsyssel Historiske Museum samt andre interesseorganisationer stærkt imod nedrivningen. Disse organisationer kan formodentlig ikke støtte en bevarelse økonomisk. Og den socialdemokrabatiske ledede Hjørring Kommune skal også give tilladelse til en eventuel nedrivning. Det vil i min optik ikke volde besvær for ejeren. Kommunen arbejder ufortrødent på at få et Bilka i Hjørring på trods af planloven - og har netop givet tilladelse til, at et ulovligt byggeri nær den gamle Vestbanegård i Hjørring må få lov til at blive. (Byrådet arbejder åbenbart ud fra, at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse. Så det ....).
Der er åbenbart god tid til de af jer, der vil til Hirtshals og fotografere stationen. Husk nu blot at tage med toget dertil og -fra....
De venligste hilsener
Erik Kjærgaard