Torsdagsbilleder - Hellerup med Ardelt og F
Super fine billeder de får mig til at mindes en skoleudflugt i 5-6 klasse hvor vi var privat boende hos en anden klasse i Lyngby.
Den dreng jeg boede hos havde en morfar der kørte Ardelt traktor på lyngby station og istedet for en tur med klassen i skole den ene dag fik vi to knægte lov at køre med morfaren på arbejde.
Jeg husker vi skulle hente en 2 akslet vogn med kæpskinner (muligvis en Ks eller svensk O vogn) den stod nede under broen.
Vi var først nede og hente traktoren i garagen, som de kaldte den, hvis jeg husker rigtigt lå den næsten lige midt på stations området med porten mod Holte.
Min klasse kammerat havde været med noget mere end en gang for jeg husker det var knægten der startede maskinen op og kørte den ud af garagen mens morfaren og hans makker lavede noget andet.
Retfærdigvis skal siges da vi begyndte og rangere rundt på banegården tog de selv roret.
Det var Nr 101 der stod der er jeg ret sikker på.
Vi skulle hele vejen til Holte med den vogn og i Holte skulle vi så have 2 alm åbne godsvogne (E eller Elo)med tilbage til lyngby.
Jeg husker traktoren havde front mod Holte så da vi skulle tilbage kørte vi baglæns tilbage til Lyngby, jeg var mægtigt imponeret
Tænk hvis man dengang havde haft sin smartfone med, med kamera i sikke nogen billeder men minderne er der stadig og de sidder bedre end det jeg ellers lærte i skolen.
Jeg kan iøvrigt næsten huske den præcise dato for vi var også i Lyngby bio og se James Bond A view to a kill og den er fra 1985 står der bag på min dvd, vi så den i slutningen af den periode den gik der for det var en lille sal og vi var ikke ret mange.
Men bortset fra historien undre jeg mig lidt over billede nr 1, jeg syntes at pufferplanken og låget på motorhjelmen er en anden farve end resten af maskinen måske sort sådan kan jeg ikke mindes at have set dem, men nu har jeg bestemt heller ikke set alt men har det været sort ?