Plandamp i Aarhus 1969-1971

af Steffen Dresler, 14/10 2013, 23:43 (4089 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Go´aften til alle!

Nej, nej, nej Lars:-)

Sidste planfremførte damptur var (stadig) i foråret 1970 med en E-maskine om fredagen med et persontog mellem Esbjerg og Fredericia i tog 349 i vinterkøreplanen 69/70. Ved overgangen til sommerkøreplanen samme år (K70s) var det helt slut med dampen.
Som et kuriosum kan dog fortælles, at selvom alle plantog nu var diesel fremført og at reserverne også var diesel, blev en maskine, litra E nr. 980, stadig holdt ”håndvarm” på depotet i Fredericia. Den var lokomotivmesterens absolutte yderste nødreserve i dagtimerne, og man regnede ikke med at den kom i drift. Maskinen blev sidst konstateret varm den 15-07-1970 og blev slukket af kort tid derefter.

Bjarne skriver helt korrekt, at en E fremfører togene 2026 og 2011 og særtoget 5. august 1970. Ligeledes at der i forbindelse MORUP kongressen køres tog 366 med E den 16. september 1970 fra Fredericia og til Esbjerg.

Men det er IKKE plantog, men en maskinerstatning (udnyttelse af trækkraft til rådighed) i forbindelse med nogle DAMPTOGS særtogskørsler. Skulle der ikke have været kørt disse DAMPFREMFØRTE SÆRTOG, ville der jo heller ikke have været kørt de nævnte tog med damp. Den normale dieseltrækkraft til togene og en eventuel dieselreserve var jo tilrådighed.

Et plantog er et tog, der er opført i Tjenestekøreplanen og hvor i er angivet, bl.a. maskintype og togvægt i B-tider, f. eks. MY400 eller MZ1200 eller hvad ved jeg. Og i TK for K70s er alle tog dieselfremførte.

Så de omtalte tog er IKKE plantog, men udnyttelse af en maskine eller prøvekørsel af en maskine i.f.m. et SÆRTOG, her med damp. Og DET er jo noget ganske andet.

For hvis tesen med plantog kan bruges hér, så kørte DSB altså dampfremførte PLANTOG ved DSB dagene i midten af 1970´erne og jeg har kørt med DAMP plantog med R 963 mellem København og Næstved (kan ikke lige huske om det var afg. 1612, 1712 eller 1820) i en normal pendlerafgang, selvom det normalt var en MY eller MZ jf. TK.

Men da jeg ikke selv råder over en TK for den nævnte periode, kunne det da være morsomt at se, hvilken maskintyper, der normalt var for togene 2026, 2011 og 366. Det er garanteret IKKE E!

Med venlig hilsen og undskyld min udlægning ødelægger noget dampfremført ”plantog”:-( .

Steffen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak