Østerbro Station - nu med kort fra 1892
Go´aften XAL Olsen m. flere.
Men med fare for at blive halshugget verbalt, prøver jeg alligevel.
Jeg er næsten så sikker som man kan være, at (mange) udgivelser efter Thomassens bog om Kystbanen, mere eller mindre er ”afskrift” eller forlæg vedr. Østerport stations historie. Og det gælder også ”Kystbanen og den omgivelser", som du skriver, blev udgivet af de lokalhistoriske foreninger langs banen, i anledning af Kystbanens 100 års jubilæum 2. august 1997. Det er tydeligt i bl.a. sprogbruget, hvor de skriver; ”morede sig derfor med at bygge stationen….” o.s.v. Thomassen skriver om samme på side 60; ”Arkitekt Wenck kunne derfor boltre sig med …..”. I DSB egen udgivelse ”Bgo HL RBG af juni 1985” er sprogbruget dog afdæmpet til de forudsætninger man nu har. Her er ”midlertidigheden” den mulige placering på sydsiden af Østerbrogade og med stationen liggende på Vestsiden af banen. Og DET er jo i modsætning til både ”Kystbanen og den omgivelser" og Thomassens bog (side 59-60), hvor det er den militære side, der er den afgørende for ”midlertidigheden”!
Indtil 1894 havde Krigsministeriet hånd og halsret over arealet over for Kastellet, men giver tilladelse til byggeriet i og med Jernbaneloven af 8. maj 1894, men endelig afgivelse af arealerne i 1895. Så hér kan vi fuldstændig lukke tesen om, at midlertidigheden skulle være af militære årsager. Om det så er dette der gør, at der skrives ”Midlertidig Station” på udkastet til en stationsbygning fra 1893 skal jeg lade være usagt. Mig bekendt bliver den aldrig bygget (og senere udbygget til det vi kender idag), da den IKKE er med på en tegning over Frihavnen og omliggende arealer fra 1895. Til gengæld kan man se små tog (tipvognstog?) køre på arealerne, hvor den nye station skal anlægges.
Ud fra dette har jeg så set på tidligere kilder, bl.a. ”Danmarks jernbaner, Illustreret Historisk Haandbog”, side 304 af Martin Buch og C. I. Gomard, 1933ff. De nævner intet om at stationen er midlertidig, hvilket jeg næsten er sikker på (min udlægning), at i netop denne udgivelse, ville det have været anført, da den ene forfatter - M. C. Buch - jo var lære på Jernbaneskolen i netop ”Jernbanehistorie” og at det er en bemærkelsesværdig information. Ligeledes har originaltegningerne af den nuværende station, ej heller nogen mærkning om dette, hvilket jo nok ville have været naturligt i og med, at den første tegning havde denne bemærkning.
Imod det midlertidige står også, at DSB – som nu – blev pålagt besparelser på alt. Bl.a. blev der indført midlertidige hastighedsnedsættelser for at spare kul, ligesom alt ud over det nødvendige blev stoppet/ej igangsat. Derfor synes det ikke korrekt, hvis arkitekten bare ”more sig/boltre sig” med arkitekturen og tegner og bygger noget, der forventeligt skulle rives ned.
Det springende punkt er udelukkende HVORNÅR strækningen fra enten den 2. banegård (1864) eller den 3. (nuværende fra 1911) bliver gennemført, hvilket jo først sker 1. december 1917. Og her er jeg næsten også sikker på (min udlægning), at DSB ikke ville tillade en så stor udbygning af en midlertidig station, som der blev gennemført allerede få år efter indvielsen i 1897.
SELVFØLGELIG var der i projekteringen af banestykket mellem (en af) Hovedbanegårdene og Østerbro/Østerport station set på forskellige placeringer, men den mest logiske og fornuftigste PÅ Østerbrogade blev valgt. Alt andet lige, var vestsiden på den sydlige del af Østerbrogade den dårligste placering, da voldanlæggene skulle fjernes og vandgravene opfyldes. Og på Østsiden, blev en banegård jo temmelig begrænset af Nyboder mv.
Ved opførelsen af den nuværende banegård, blev der jo netop taget hensyn til den kommende Boulevardbane (Røret), ved at bygge den PÅ Østerbrogade, således at der var mulighed for underføring af spor til Boulevardbanen, hvilket der jo hurtigt kom. De blev så inden 1917 anvendt til opstilling af togstammer.
Så MIN konklusion er, at eftertiden har anvendt P. Thomassens ”midlertidighed” (det militære aspekt), mens bøger udgivet efter 1985 mest har anvendt DSB fra RBG´en (det placeringsmæssige aspekt), begge tilsyneladende uden en hel klar kildeangivelse.
Jeg skal igen gøre opmærksomt på, at det er min udlægning og konklusion!
Herunder en sammenligningstegning mellem den 1. projekterede og midlertidige og den endelige, ingen sammenligning overhovedet.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler.