Spændende luftfoto af Faaborg Station 1939

af Lars Viinholt-Nielsen, 18/9 2013, 14:30 (4133 dage siden) @ Steen Nielsen

Når man ser på solens stilling, ser det ud til, at billedet er optaget lige omkring kl. 12 middag. Motorvognen i spor 1 er enten lige ankommet eller skal afgå med en hvid vogn. Dette indskrænker mulighederne ganske betragteligt. Med hensyn til sporbenyttelsen og tiden kan der kun være tale om tog 68 fra Svendborg(an. Få i spor 1 kl. 12.37 eller tog 67 mod Svendborg afgang med samme Mb-vogn ligeledes fra spor 1 kl. 13.13 (SFJ tjenstekøreplan side 8). Godsvognsrangeringen udelukker tog 67, og er så tog 68 ikke en realistisk mulighed? Jo, bestemt! Dette tog medbringer nemlig visse dage fra Ulbølle rutevogn 23 med smør til Esbjerg. Denne vogn kører fra Fåborg videre i tog 29 kl. 14.00 til Højrup, hvor den udsættes for komplettering; videre med tog 433 kl. 19.24 til Ringe og derfra med tog 413 kl. 20.55½ til Odense ankomst 22.06; videre med ilgodstog til Esbjerg og ankomst tidligt næste morgen, jfr. SFJ Togplan I-II side 4. Indtil januar 1939 kørte vognen med SFJ tog 15 fra Ringe til Odense.
Hvis man har de rigtige hjælpemidler ved hånden, behøver det såmænd ikke at være så svært, og man undgår i hvert fald de værste gætterier!
flot efterårsvejrshilsen
Lars V-N


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak