Ukendt damplokomotiv ukendt sted ukendt år ukendt fotograf 2
Hej igen.
Lokomotivet var renskrevet:
O&K 4883/1911. 5 m². 12 atm. 10 hk. 700 mm.
1911 Leveret til Hedeselskabet. Var Hedeselskabet virkelig ejer?
1913 - 13 Mergelkørsel for Nybro - Lyngså Mergelselskab.
1913 Mergelkørsel for Husum - Ulkær Mergelselskab.
1914 Mergelkørsel for Arvad - Gren Mergelselskab.
1915 Formentlig til salg fra Arvad - Gren Mergelselskab.
1915 - 21 Kørsel på Saltholmbatteriets bane på Saltholm.
1921 Ude af brug.
1924 Lokomotivet tilhørte stadig Saltholmbatteriet.
Bemærkninger: I følge fabrikslisten leveret maj 1911 til De Samvirkende Mergelsporinteressents Kaber y Jylland. Der skulle have stået De samvirkende Mergelsporinterresentselskaber i Jylland, Mølholt pr. Præstbo. Det var formandens adresse. Regningen er sikkert gået dertil. De to lokaliteter ligger ved Dronninglund. Tilfældigvis er Nybro - Lyngå Mergelseskab nærmest. 1911 trykprøvedes lokomotivet i 1. kreds, men vi ved ikke i øjeblikket, hvor første kreds ligger. AH har endvidere Arvad - Gren som første indsatssted. De nævnte mergelselskaber havde følgende driftstider:
Nybro - Lyngså 1911 - 13.
Arvad - Gren 1911 - 14.
Husum Ulkær 1913 - 26.
Jeg har derfor valgt Nybro som første indsatssted og Arvad som sidste, idet det formentlig var til salg der. Godt nok er det et 10 hk lokomotiv, man i Arvad vil sælge, men man har før set pyntede cv’er. Allerede 1921 var lokomotivet ude af brug. Inspektionen i 1921 omfattede hele anlægget på Saltholm. Brugen af bane og lokomotiv er formentlig ophørt omkring 1918, da første verdenskrig sluttede? Risten angives til 0,3 m. Fabrikatet angives en enkelt gang som Rössel, formentlig J. Røssell, Howitzvej, København tidligere Vetserbrogade. Han var maskinhandler og har muligvis sat sit skilt på lokomotivet? Saltholmbatteriets rigtige navn var Hæren (Artilleriet), Kystartilleriet, Saltholmbatteriet. Lokomotivet figurerer ikke hos Kedeltilsynet, da man havde sit eget tilsyn ligesom for eksempel Vandbygningsvæsenet, men det ser ud til, at man lånte hjælp hos Kedeltilsynet. Banen på Saltholm var formentlig 700 mm, selv om den i litteraturen er angivet til 600 mm. Det passer meget godt med det tidligere mergellokomotiv og også med forgængere, det uidentificerede roelokomotiv eller eventuelt tørvelokomotiv fra Vinderup? 1916 var lokomotivet på Saltholm for Kystartilleriregimentet.
Tja, den er vel hjemme?
Mvh. Bent Hansen.