![Avatar](images/avatars/591.jpg)
AM/DS i km 1,7 København-Valby - hjælp/sporplan søges (Billedegætterier)
![]()
En AM'er her mellem Enghave og Dybbølsbro, km stenen siger 1,7
Hvad "dækkede" dette dækningssignal?
Det dækkede "ydre transversal" mellem Kh nær og Kh Fjern. (For lægmand: Kh = København H)
- Eller gik forbindelsen mellem Enghave maskindepot (depot vest) og Belvedere?
Jeg leder efter en sporplan, der viser nævnte "ydre transversal". Jeg har kigget i Jernbanen nr. 8, december 1967, hvor der er en sporplan af København Fjern, jeg har kigget i Jernbane-Bladet 1959, nr. 11, hvor der er en artikel om sikringsanlægget for København Nær og jeg har kigget i S-togsbogen 1934-2009 - alt sammen uden held.
Det tætteste jeg kan komme på, er den sporplan fra 1954, der er gengivet i "Byens Baner" side 258-259; men den er desværre så nedfotograferet, at transversalen kun kan anes.
Kan nogen være behjælpelig med en sporplan ?
Georgs billede viser AM/DS. Hvilke to togfølgestationer stod dette signal imellem? Valby og København (nær)?
Kender nogen til historikken: Hvornår blev transversalen anlagt, hvornår blev dækningssignalet etableret, hvornår blev transversalen fjernet (hvis den er fjernet) og hvornår blev dækningssignalet fjernet?
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort