Netop hjemkommet fra en kort ferie i Tyskland og Tjekkiet med temaet "brunkulsjernbaner" er her en lille appetitvækker for disse ofte oversete industribaner. Jeg var for ca. 20 år siden i embeds medfør i Tyskland for at se på banerne i Lausitz. Det var få år efter den tyske genforening og brunkulsindustrien skulle moderniseres og fremtidssikres. Inden besøget havde jeg aldrig hørt om banerne og min egen association til ordet "industribaner" var velsagtens de små tipvognstog ved mergelgravene herhjemme. Den sammenligning giver ikke megen mening - brunkulsbanerne er et stort net af (nu kun) normalsporede jernbaner som i intens trafik pendler brunkul, aske, gips og andre fornødenheder imellem brunkulsminer, kraftværker og det offentlige banenet. Systemet tilhører i dag svenske Vattenfall.

Trækkraft for den interne trafik på kulbanenettet er ellokomotiver type EL-2, Østblokkens standardtype som blev bygget i ca. 1400 eksemplarer af LEW Henningsdorf. Drifspændingen er 2400V DC, men ved læsseanlæggene anvendes 1200V DC fra en sideophængt køreledning, derfor de pudsige små strømaftagere der er monteret i 45° vinkel:

Banerne er fuldt sikrede, men dog anvendes et stærkt forenklet signalsystem som reelt blot anvender signalgivningerne "stop" og "kør" (rød hhv. grøn). Dog kan der ved vanskelige oversigtsforhold forsignaleres "forvent stop" ved blinkende grøn. Til gengæld er banerne udstyret således at togene kan køre i begge retninger uden omløb og uden at togets forende er bemandet når der "skydes". Signalmæssigt håndteres dette gennem særlige "skydesignaler" som er repetersignaler placeret en toglængde foran hovedsignalet. I stedet for rød viser skydesignalet gul, og signalerne på billedet er således ikke hoved+fremskudt signal som man ellers skulle tro. Den gule lampe er ny idet man tidligere anvendte to blå ved siden af hinanden:

Når et tog skydes har forreste vogn hvide markeringslys og en advarselsklokke:

Driften er intens og på hovedbanerne kører der typisk tog hver 10-20 minutter. Her er yderligere et par indtryk:

Brunkullene brydes store åbne miner. Størrelsen er vanskelig at fornemme, men her er et oversigtsbillede over Welzow-Süd minen:

Broen er en såkaldt Abraumförderbrücke F60, som anvendes til at grave de sidste 50-60m ned til brunkullene og dække til igen. Broen er 500m lang og har to gigantiske gravemaskiner tilknyttet. Det afgravede materiale transporteres til den anden side af udgravningen og dumpes. Størrelsesforholdet fornemmes bedre hvis man kommer tættere på gravemaskinerne:

Udover banerne i Lausitz var vi også et smut i Tjekkiet hvor Sokolovska Uhelnas Druzba-mine ved Nové Sedlo er et imponerende syn. Minen blev for nogle år siden lukket på grund af ustabilitet og man besluttede i stedet at grave fra den anden side. Derfor flyttes nu store mængder jord - med tog. Det forventes at minen i 2016 eller 2017 atter producerer kul.

Minen kan beses fra et udsigtspunkt, men diverse ledninger er noget i vejen. Minen er ganske dyb og sommerens varmedis er i sig selv en interessant udfordring for fotografi. Her blot et par fotos som appetitvækkere. Lokomotiverne er Skoda type 27E:

På et eller andet tidspunkt får jeg lavet en rejseberetning på min hjemmeside men her er i hvert fald en appetitvækker hvis man skulle have lyst til en tur sydpå.

Mvh
Carsten Lundsten