Færgen er i havn (Generelt)
Så kom færgen omsider i havn i Frederikshavn. Det skete 22. juli, da Svendborg Bugsers slæbebåd Westsund ankom efter en rejse på otte dage fra Barrow-in-Furness. Rejsen gik syd om England via Irskehavet, Lands End, Kanalen og op gennem Nordsøen og Skagerrak (på grund af vejret) og det var heldig rejse med en gennemsnitsfart på godt syv knob. Synet af Sjælland af Korsør, som færgen stadig hedder, var ikke kønt og ophugning synes at være nådig mod den tilstand, som hele skibet har i øjeblikket. En restaurering vil kræve enorme mængder af knofedt fra en lang række af frivillige og store mængder penge - næsten Joakim von And-agtige mængder - for blot at få færgen i nogenlunde stand.
På vej ind gennem molerne
Westsund af Svendborg foran
Sjælland af Korsør slæbes af Svava og styres af Westsund
Ikke noget kønt syn efter mange år uden vedligehold
Bemærk den ansats til en skov, der gror på fenderlisten
Bent Mikkelsen