Rangerulykke Esbjerg hvornår?
Jeg vil prøve at forklare "Ræveslag":
Normalt kan rangermaskinen sætte vogne ind på læssespor ved at køre ind og stille dem.
Hvis læssesporene ligger den anden vej, og der ikke er mulighed for omløb, må maskinen trække vognene igang og derefter slippe (afkoble) dem, hvorefter de kører af sig selv i samme retning som maskinen. Maskinen accelererer og passerer et sporskifte, der efter passage lægges om.
Efter frispor bremser maskinen og vognene ruller ind på det andet spor.
Maskinen er nu på den anden ende af vognene.
I gamle dage løsnede man koblingen mest muligt og en rangist eller "lænker" løb imellem maskinen og første vogn, altså inde imellem pufferne, mens maskinen kørte forholdsvist langsomt. På et tidspunkt bremsede føreren lidt, der blev koblet af, hvorefter maskinen kørte fra vognene med manden hængende på pufferplanken. Derefter igen maskine og vogne ind på hvert sit spor.
Dette krævede ekstrem agtpågivenhed fra alle deltagere, men der skulle ikke meget til for at falde og blive kørt over. Det var vist også forbudt.
Den rigtige måde i gamle dage var at bruge et stærkt halvlangt reb, hvorefter afstanden imellem F'eren og vogne kunne blive så stor, at der kunne skiftes spor imens stammen passerede.
Her skulle man dog passe på at rebet ikke fik fat i noget!
Da den fjernstyrede kobling blev indført på bl.a. MH, kunne den bruges til "Ræveslag".
Håber du forstod denne tågede forklaring, der nok burde være tegnet.
Venligst
Ped