Sjællandske Midtbane
Midtbane-eksperten Henning Petersen, der har gjort det en del i netop denne jernbane, har sendt følgende oplysninger om delstrækningen Frederikssund-Hillerød:
"
1908: Lovvedtagelse om banen
1919: Linieføringen fastlagt af besigtigelseskommissionen
Ca. 1921: Ekspropriationen starter - formentlig i Frederikssund
1922/23: Jord- og broarbejder påbegyndes på en 3 km lang strækning og
fortsætter i 1923/24
1924/25: Ingen arbejder
1925: Det vurderes, at opførelse af stationsbygninger i Uvelse og Favrholm
samt sporlægning Frederikssund-Hillerød vil koste ca. 600.000 kr. I 1928 er
disse arbejder anslået til at koste ca. 2,2 mill. kr.
1925/26: Jord- og broarbejder genoptages på en 7 km lang strækning mellem
Uvelse og Favrholm. Denne entreprise koster ca. 313.000 kr. og er næsten
fuldført året efter.
1928: Spor etableret til grusgrav nord for Oppesundby på den anlagte tracé.
1928: Banechef Flensborg udtaler : ”Statsbanerne har ingen Interesse for
denne Bane i Øjeblikket, og med den Udvikling, Trafikken paa vore Veje
tager, og som stadig gør Banernes Kaar vanskeligere, tror jeg, det vil være
umuligt, ja formaalsløst, at sætte noget ind paa Fuldførelse af det
midtsjællandske Baneprojekt.”.
1927/28-1928/29: Ingen arbejder
1929/30: Jord- og broarbejdet genoptages på en 3 km lang strækning syd for
Hillerød
1930/31: Sidste del af underbygningen udbudt i entreprise
30.1.1931: Fremlæggelse af erstatningsberegning for lodsejere i Hjørlunde og
Slangerup
1931/32: Underbygning og viaduktanlæg mellem Frederikssund og Hillerød er
færdigt
Juli 1932: Trafikminister Friis-Skotte udtaler til kommunerne: ”Pengene
stadig var til Raadighed, og at Arbejdet fremmedes i Forhold, som Arbejdet
ved Hillerød Station skred frem.”.
1932: Skinner til strækningen Frederikssund-Hillerød anskaffet (åbenbart
lagt på lager i Frederikssund)
Juni 1934: Fremlæggelse af erstatningsberegning for lodsejere i Oppesundby,
Hjørlunde, Slangerup, Uvelse, Nr. Herlev og Hillerød.
Marts 1936: Det nævnes at der er en ekstraarbejder beskæftiget mellem
Frederikssund og Hillerød
1940: Grusgravsporet i Frederikssund nedlægges.
Der var planlagt stationer i Slangerup, Uvelse og Favrholm. DSB ejede tilsyneladende stadig arealerne i 1993. Efter 1936 kommer skinnerne fra "Midtbanen" til strækningen fra Holstebro og sydpå og etableringen af Oddesundbroen (nye sporforbindelser til broen). I 1940 lægges skinner mellem Hyllinge og Fodby, formentlig fra det nedlagte grusgravspor i Frederikssund. Har man adgang til ældre målebordsblade kan der på disse ses rester "en gros" efter banen."
De gamle Midtbane-skinner på strækningen Næstved-Dalmose-Slagelse forsvandt forrige år ved omdannelsen af jernbanen til en stiforbindelse.
Mange hilsner
Lars