En "krydsningsopgave": Overvejelser og et løsningsforslag (Billedegætterier)
Herligt med en opgave til de små grå.
Hvordan kan inderen vide, at der var gjort noget galt eller for omstændeligt, hvis han ikke fik besked om hvordan krydsningen var foretaget. Eller er det mon bare os, der bliver afskåret fra den oplysning. (Det er jo nok bare for at lave en god historie).
Begge Niels Kruses og Rask Ingemann Lambertsens løsninger kan uden ekstra rangerbevægelser (lokomotiv med/uden vogne sætter i gang, kører og standser igen) foretage krydsningen uden at togenes oprangeringer er ændret.
Hvis kriteriet alene er antallet af rangerbevægelser (ovennævnte definition), ser det for mig ud til at klarer Niels Kruses løsning 2 klarer opgaven med 22 bevægelser, mens Rask Ingemann Lambertsens løsning bruger 38 rangerbevægelser.
Resultatet kan muligvis ændres, hvis f.eks. antallet af til- og frakoblinger eller andre parametre medregnes.
Har nogen et bud på, hvad der er relevant at medregne?
--
Venlig hilsen
Jens H B