Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Rejsekortets daglige tur i vridemaskinen (Trafikpolitik)

af LasseG, 23/11 2014, 22:07 (3661 dage siden) @ Lars Kongshøj

Sjovt nok er et af de største problemer rejsekortets ubehjælpelige selvbetjening - men den snakker ingen om for det kræver jo at man har et rejsekort for at have kendskab til denne!


Jeg har ikke brugt rejsekortet, har gerne villet vente til begyndervanskelighederne var overstået. Hvad mener du med "ubehjælpelige selvbetjening"?

Man burde kunne:

  • Skifte kreditoplysninger.
  • Ændre korttype (Fra Voksen til Ung eksempelvis).
  • Sætte billedet på ens kort.
  • Se ens rejser detaljeret, altså samtlige check ind og ud - ikke kun som nu det første og sidste (Efter sidste opdatering kan man nu se et Kontrolmærke hvis ens kort er blevet tjekket under rejsen, det kunne man ikke før).
  • Arkivere spærrede rejsekort så ens spærrede rejsekort ikke ligger for altid på ens selvbetjeningsforside.
  • Se alle ens tidligere rejser og ikke som nu hvor de forsvinder efter et tidsrum, også selvom det tidsrum ser ud til at være blevet forlænget.
  • Se hvis man har fået penge udbetalt for en forkert rejse.
  • Kontakte kundeservice ved eksempelvis fejl i ens rejsehistorik uden at skulle udfylde rejsekortnummer, navn, adresse, email, fødselsdato samt tidspunkt og en beskrivelse for hændelsen - når man er logget ind burde man blot kunne trykke på en knap ud for den rejse som der er forkert uden alt det andet.

Ikke urimelige krav efter min overbevisning.

PS. Jeg vil se klippekorte afskaffet før jeg tror det.

Det er afskaffet i blandt andet Nordjylland, på Lolland og Faster samt Sjælland udenfor hovedstaden...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak