Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ekstra Bladet: Tusindvis brokker sig over rejsekortet (Trafikpolitik)

af Kristoffer, 20/11 2014, 12:22 (3665 dage siden) @ Henrik Hansen
redigeret af Kristoffer, 20/11 2014, 12:39

Er det ikke et lidt voldsomt udfald Henrik ? Hvad er dine egne erfaringer ?


Hvad finder du der er så voldsomt ?

Rejsekortet er for dyrt at bruge for mig. Jeg rejser udelukkende med DSB og benytter mig af deres 10 turs kort - den rabat tilbyder Rejsekortet ikke.

For er det ikke bare en af Ekstra Bladets skandale historier.


- og Jyllandsposten og MetroExpress og Politiken og DR og TV2 (fortsæt evt. selv)

Jeg har et rejsekort, og herovre i Jylland fungerer det fint til min brug. Jeg har flere venner i København som bruger kortet i det daglige, uden problemer og er godt tilfredse. Man får endda større rabat end på klippekort.


Prisen i Hovedstadsområdet er nøjagtig den samme som med klippekort, dog med en politisk bestemt rabat på 20% for rejser i bestemte tidsperioder.

Rejsekortet har 1 mio brugere, det er vel næsten hver 5. dansker, så er det klart der vil være nogen der ikke kan finde ud af det, og selvfølgelig vil der være uhensigtsmæssigheder og fejl.


Hvor mange har frivilligt valgt Rejsekortet og hvor mange har fået det påtvunget pga. udfasning af andre billetmidler ?

Det er der vist med alle IT-projekter.


Rejsekortet er i særklasse et eksempel på dårlig håndtering af både design, implementering og efterfølgende drift af systemet.

Så er det ikke bare fordi vi er en nation af brokkehoveder ?


Nej, vi er kritiske - og heldigvis for det.

Jeg forstå altså ikke hvordan du både kan bruge DSB's 10-turs kort OG er stavnsbundet til de mængderabatfri klippekortpriser, som gælder i det gamle HT-område, Henrik. Jeg brugte 10-turs kort før jeg fik rejsekort, og min pris er faldet med yderligere 30 kr. efter skiftet, men jeg pendler altså også imellem TMS (det gamle STS område) og TMH (det gamle HT område).

I øvrigt synes jeg det er lidt krakilsk at lægge skylden for rejsepriser og mangler på rabatter hos rejsekortet. Det skyldes det miskmask af zonesystemer og rabatordninger der eksisterer, og ofte overlapper hinanden, på Sjælland. Der var (og er) stadig folk der kløjs i at få klippet det rigtige antal zoner med de gamle klippekort (nogle gange er det ikke det samme antal i begge retninger på en bestemt rejse).

Jeg ikke enig i, at Rejsekortet 'i sæklasse' er et dårligt IT system. Det synes jeg ikke der er dækning for, med vores historie for offentlige IT systemer her til lands. Hvor elendigt designet er er vel mest et spørgsmål om smag. Ulig alle andre billetsystemer, der har været brugt i Danmark, så har brugeren ikke længe ansvar for at vide på forhånd, hvordan hans rejse takseres. Modydelsen er så det her tjek-ind/tjek-ud halløj, som ikke har fået den bedste modtagelse.

Jeg tror næsten det største problem ved Rejsekortet er, at Rejsekortselskabet aldrig har fået kommunikeret ordentligt ud, hvad fordelene er ved Rejsekortet. Information om, hvordan rejsekortet fungerer er stort set udelukkende kommet ud som historier om hvordan Rejsekortet er anderledes end >indsæt billettype her<, og hvordan bestemte rejserutiner nu partout skal lægges om. Vi er som race ikke glade for forandringer, og langt mindre glade for at få forandringer trukket ned over hovedet. Der ville nok have været langt færre gnidninger, hvis flere mennesker var blevet overbevist om at skifte til Rejsekort frivilligt, og havde set det som en fordel (som i 'nu behøver du ikke længere bøvle med det der regnbuefarvede Københavnske zonekort,' eller 'nu behøver du ikke længere stå i kø i 7-eleven for at købe en ny håndfuld klippekort'). Der står også i den Ekstra-Bladet artikel, at 60% af Rejsekort-brugere vil anbefale det. Jeg er en af dem; jeg har ikke oplevet fejl, og jeg rejser billigere.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Eventyrlige Rejseberetninger

Eventyrlige Rejseberetninger. Pris 170 kr.

Læs mere

DSB ME1501

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak