Dit indslag - indsat som jernbanehistorie - er en sjov erindring om den schweiziske perronrydder.
Havde forleden fornøjelsen af at køre med et schweizisk IC-tog bestående af 10 Dosto-vogne som de viste plus ekstra tre en-etages storrumsvogne, i alt 13 vogne (der trækkes af eet Re 460 lok). En helt sædvanlig oprangering på de kanter. (Vogn 10 en toetages styrevogn og vogn 13 en enetages styrevogn).

Det sætter jo DSBs mislykkede materielpolitik i perspektiv.

Hvad gik galt dengang prøvekørslerne foregik? Var vogne ikke gode nok for dsb?